Indtast din søgning
 
Åben til kl. 16
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Sådan plejer og behandler du dine havemøbler i træ med havemøbelolie og maling

Pleje af havemøbler

I sommerhalvåret er der rig mulighed for at nyde masser af udetid. Efter et halvt år i vintermørket, trænger dine havemøbler til kærlig pleje. 

Når du sørger for at vedligeholde dine havemøbler med den rette pleje, vil de også holde i længden.


Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde sine havemøbler?

Havemøbler fås i mange forskellige materialer, som kan kræve mere eller mindre pleje. Ejer du et sæt havemøbler i træ, er det vigtigt, at du behandler dem med den rette træpleje.

Hvis du ikke behandler dine havemøbler inden du stiller dem ud på terrassen, risikerer du at vind og vejr får træet til at sprække og knække over tid. 

Fugt og tørke kan udmatte træet i din havemøbler. Hvis først der opstår revner i din havemøbler, kan fugt ophobe sig i træet og gøre dine møbler sårbare overfor fugt og skimmelsvamp. Med den rette pleje kan du nemt forlænge levetiden af dine havemøbler. 

Når du påfører dine havemøbler med et beskyttende skjold, der holder bakterierne ude, så dine møbler fremstår smukkere i længere tid.


Hvilken type behandling skal du bruge på dine havemøbler?

Behandlingen af havemøbler afhænger i høj grad af hvilket materiale møblerne er lavet af.

Hvis dine træmøbler er malet over, kan du ikke oliebehandle dem, da olien ikke vil trænge ind i træet.

Når du køber dine havemøbler, kan du med fordel investere i den rette olie eller maling, som træet fra havemøbel fabrikantens side er behandlet med.
 

Hvilken olie skal du så bruge til dine havemøbler?

Det er ikke alle typer af olie som egner sig til træmøbler.

Havemøbelolie findes både i vandbaseret og oliebaseret varianter. Forskellen på vandbaseret og oliebaseret findes i oliens evne til at binde sig.

Er dine havemøbler tidligere behandlet med oliebaseret havemøbelolie, vil en vandbaseret olie ikke kunne binde sig til træet. 

Vores vandbaseret olie egner sig til til trykimprægneret træ, mens den oliebaserede træolie er specialfremstillet til imprægneret træ og udendørs brug.


Eksotisk træ? 

TIl oliebehandling af eksotiske træsorter som teak, nyatoh, bangkirai, mahogni og meranti m.fl. bruges vores ædeltræsolie.

Olien er udviklet til at fremhæve de naturlige egenskaber ved træet.


Hvornår skal du behandle dine havemøbler?

Hvis dine havemøbler er lavet af træ, kan det være en god idé at oliebehandle dem allerede efter du har udpakket dem fra ny.

Sådan sikrer du dig, at møblerne er modstandsdygtige overfor sol og regn fra første dag, du tager dem i brug. 

Efterfølgende bør du give dine havemøbler en oliebehandling 1-2 gange om året.

Det er ganske normalt at behandle dem, når sommersæsonen begynder, og havemøblerne skal frem på terrassen.

Giv dem også gerne en omgang, inden du pakker havemøblerne væk i efteråret, så de kan stå imod vinterkulden.
 

Guide: Sådan forlænger du levetiden på dine havemøbler med havemøbelolie

I dag findes der et stort udbud af havemøbler i træ.

De fleste er lavet af nåletræ eller forskellige former for ædeltræ. Især møbler af ædeltræ er blevet meget almindelige og populære i de danske haver. 

Fælles for alle havemøbler i træ er, at de kræver jævnlig pleje og vedligeholdelse, for at fastholde det flotte udseende - og for at de sikre de kan holde i mange år frem.

Med Beck & Jørgensen Træolie giver du dine havemøbler den bedste pleje. Beck & Jørgensen træolier trænger dybt ned i træet, og mætter, plejer og vedligeholder det.

Derved opnår du et naturligt udseende og en robust vandafvisende overflade. Som med alt andet træbeskyttelse gælder det, at farveløs træolie og træolie uden midler mod skimmelsvamp ikke yder tilstrækkelig beskyttelse.
 

Sådan afrenser du dine havemøbler:

Hvis havemøblerne er meget snavsede eller misfarvede af skimmelsvamp rengøres de med Algerens. Almindelig rengøring kan klares med Grundrens.

Nedbrudte træfibre og tidligere behandlinger med dårlig vedhæftning, slibes væk. Misfarvede områder slibes ned til det friske træ. 

Slibestøv og andet løst materiale skal fjernes med en hårdt opvredet fugtig klud. Når træet er helt tørt, er møblerne klar til at blive behandlet.
 

Sådan behandler du dine havemøbler:

For at beskytte dine havemøbler påføres Beck & Jørgensen Træolie. Påføring sker med Pensel eller Klud.

1) Træolien omrøres grundigt før og under brug.

2) Træolien skal påføres alle flader, så du undgår, at træet slår sig. For at opnå den bedste holdbarhed skal behandlingen gentages vådt-i-vådt med ca. 30 min. interval.

3) Når træet er ensartet mættet overalt, har det fået nok. Ca. 30 min. efter sidste behandling tørres overskydende olie bort. Alternativt kan behandlingen gentages efter 48 timer, når olien er hærdet.

Havemøblerne skal genbehandles 1-2 gange årligt efter behov. Ved genbehandling kan der laves et prøvestrøg på et mindre synligt sted for at teste farven.

Bliver farven for kraftig, kan der fortyndes med farveløs træolie i blandingsforholdet 1:2.
 

Skal du bruge særlig maling til træmøbler?

For malede træmøbler, skal du bruge en tilsvarende træmaling.

Træmaling, der er egnet til udendørs træmøbler, beskytter særligt mod det vejr og vind kan byde på.

Se vores udvalg af heldækkende og halvdækkende maling til udendørs træværk, eller læs vores guide til behandling af udendørs træværk.


Opbevar dine havemøbler sikkert til næste sommersæson

Vinteren er hård for havemøbler af træ. For at forlænge levetiden på dine havemøbler, bør du opbevare dem et tørt sted. Inden du pakker havemøblerne væk, er det godt at give dem en kærlig omgang - både rengøring og træolie. 

Træ er et levende materiale og vil derfor også reagere på de side omgivelser.

Hvis stoleben og bordben er lavet af træ, bør du placere dem, så de ikke har direkte kontakt til jorden. Træet vil nemlig suge fugten til sig, hvilket kan danne svamp i træet. 

Omvendt må du ikke udsætter dine træmøbler for varme. Er møbler placeret tæt på et fyr eller radiatorer, kan træet hurtigt tørre ud og sprække.

Giv gerne skruer og bolte en opstramning, når du tager havemøblerne i brug igen, da træet kan give sig i løbet af vinterperioden. 
 

Praktiske råd:

Vandrette flader er mest udsatte for solens UV-stråler. Ofte kan du nøjes med at genbehandle disse flader og f.eks. kun genbehandle de øvrige flader hver anden gang.

Det gør det lidt lettere at vedligeholde dine havemøbler.

Vinteren er hård for havemøbler af træ. Hvis det er muligt, bør de derfor opbevares under tag om vinteren. Dog ikke i opvarmede rum da det kan forårsage udtørring af træet.
 

Læs mere om produkterne og køb dem her:

» Rengøringsprodukter
» Pensler
» Havemøbelolie
» Træolie
Decofarver|Gørtlervej 8, 5750 Ringe|CVR nr.: 35 14 25 92|Tlf. 60 56 57 50|kundeservice@decofarver.dk