Maling til fliser og klinkerHer finder du et bredt udvalg produkter til at male fliser og klinkerVi har udvalgt vores sortiment med omhu, så du kan være sikker på, at de produkter, du finder i denne kategori, er velegnet til maling af fliser og klinker. Læs vores guide til maling af fliser her! |
Denne rette grunder og maling til fliser og klinker
Trænger dit badeværelse, køkken eller bryggers til nyt liv og forandring? En ny farve måske? Det kan være, at du overvejer at udskifte dine fliser eller klinker, men synes det er et større renoveringsprojekt? Heldigvis er der andre måder at friske dine klinker og fliser op på. For selv de ældste fliser og klinker kan nemlig få et helt nyt udtryk med den rette maling. På denne måde kan både køkken, badeværelse og bryggers lives op med nye farver uden en komplet renovering af rummet.Ønsker du et lysere udtryk? Med den rigtige farvetone og glans kan hele rummet lysnes, så det naturlige lys i rummet udnyttes bedst muligt. Selv på små badeværelser uden vinduer kan der være en stor forskel og mange oplever, at maling af fliser og klinker giver en helt ny rumoplevelse.
Læs med i vores malerguide og find ud af, hvilken type maling du bør male dine fliser og klinker med.
Den rette maling til dine fliser og klinker
Når du skal male dine fliser og klinker er det vigtigt, at du vælger den rigtige maling til opgaven. Så undgår du, at malingen skaller af eller at fugt og vandstænk ødelægger den flotte overflade. Her er en vådrumsmaling god, da den er særlig vand- og fugtafvisende samt modstandsdygtigt overfor mug og skimmel. Derudover har vådrumsmaling en vis glans, som er et udtryk for, hvor meget lak malingen indeholder. Jo mere lak, jo mere modstandsdygtig og blank bliver overfladen. Derfor er en maling med høj glans også nemmere at rengøre, ligesom den samtidig kan holde til hyppig overtørring.Den glansværdi der passer bedst til dit malerprojekt, afhænger af hvor blank eller mat et udtryk du ønsker, hvilket rum dine fliser og klinker befinder sig og hvor meget vand og fugt de vil blive udsat for. Er det for eksempel fliser og klinker på et badeværelse, anbefaler vi generelt maling med en glansværdi på minimum 25, så fliserne og klinkerne vil kunne modstå den fugt der ofte er på et badeværelse samt holde til at blive rengjort.
Sådan maler du fliser og klinker – fra start til slut
Når du læser vores nedenstående trin-for-trin guide, vil du på få minutter vide, hvor du skal starte, og hvordan du opnår det bedste resultat, når du skal male dine fliser og klinker.1. Rengør fliser og klinker
Fliser og klinker i bryggers, badeværelser og køkkener kan nemt være fedtede eller have kalkrester på sig, og skal derfor rengøres grundigt med grundrens og kalkfjerner. Er der skruehuller eller lignende i fuger eller på selve flisen eller klinken, skal de spartles med vådrumsspartel. Når spartelmassen er helt tør, skal den slibes med sandpapir. Har fliserne og klinkerne en lakerede- eller emaljeoverflade, kan det også være en god idé at slibe dem ned. Med helt rene fliser og klinker, får du nemlig det bedste og mest ensartede resultat.2. Brug grunder til fliser og klinker
Nu skal dine fliser og klinker grundmales, så malingen kan binde godt på overfladen. Du maler hæftegrunderen på med en malerrulle eller pensel - ligesom med almindelig maling. Når grundmalingen er tør, skal overfladen slibes med fint sandpapir. Er der kommet fnug og støv fra penslen eller malerrullen, skal disse nemlig slibes væk, så overfladen er helt glat, når du skal male grunderen over med din foretrukne farve.3. Mal fliser og klinker i din foretrukne farve
Nu er du klar til at male dine fliser og klinker med vådrumsmaling i den farve, du ønsker. Påfør vådrumsmalingen med pensel og malerrulle, og mal gerne af to omgange, for at få det bedste og mest holdbare resultat. Vi anbefaler, at du sliber fliserne og klinkerne efter første lag maling, for at fjerne ujævnheder, så det sidste lag maling kommer til at ligge helt perfekt.Et godt tip
Ønsker du også at male dine fliser og klinker i bruseområdet, anbefaler vi, at du behandler eller genopfrisker farven mere jævnligt, grundet de store mængder vand de udsættes for.Brug for hjælp til valg af maling til fliser og klinker?
Har du spørgsmål til maling til fliser og klinker, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos DecoFarver sidder vores kundeservice nemlig altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du let som ingenting kan komme i gang med dit malerprojekt. Husk, at du også altid er velkommen i vores fysiske butik i Odense, hvor vores dygtige personale står klar til at tage imod dig.576