Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Handelsbetingelser


Føl dig tryg og få en god oplevelse med at købe maling online.

Her kan du læse vores salgs- og leveringsbetingelser, som finder anvendelse for køb af varer på www.DecoFarver.dk. Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Derfor afgøres alle uoverensstemmelser af de ordinære, danske domstole.

DecoFarver.dk ejes og drives af Deco Farver ApS (CVR-nr 35142592).

DecoFarver.dk
M.P. Allerups Vej 45 H
5220 Odense SØ


Tlf.: 60 56 57 50

Mail: kundeservice@decofarver.dk
 

Bestilling og betaling

Vi har åbent 24 timer i døgnet i netbutikken, og derfor kan du altid handle hos os. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelig på grund af vedligeholdelse.

For at handle på www.decofarver.dk skal du enten være fyldt 18 år, eller have juridisk ret til at indgå et køb, for eksempel i form af accept fra din værge.
 

Vi accepterer følgende betalingskort

Vi modtager betaling med følgende betalingskort: Dankort og Visa-Dankort, Visa Electron, Mastercard og Eurocard, American Express og JCB / VISA-kort udstedt i udlandet.

Fra den 3. januar 2018 opkræves ikke længere kortgebyrer for betalinger gennemført med private betalingskort, der er udstedt i EU jf. EU-direktiv PSD2 (Payment Services Direktive 2) samt Lov 2017-06-08 nr. 652 om betalinger (Betalingsloven). Vi forbeholder os retten til at opkræve gebyrer ved brug af firmakort udstedt i EU samt brug af kreditkort, der er udstedt uden for EU (f.eks. American Express). Der tages 3,75 % ved betaling med betalingskort udsted udenfor EU.

Du kan også betale med bankoverførsel (Vær opmærksom på, at du ved valg af denne betalingsform ikke er dækket af indsigelsesordningen). Derudover kan der betales med Forbrugsforeningskort og EAN som offentlig virksomhed.

Beløb trækkes først, når varen afsendes.
 

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen.
2) Når pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
 

Betaling med MobilePay

Du kan også vælge at betale med MobilePay. MobilePay er Danske Banks løsning til betaling via din smartphone. Hvis du gerne vil benytte dig af MobilePay, skal du installere applikationen på din telefon, og knytte et betalingskort til den. Vær opmærksom på, at der kan være et gebyr forbundet med brug af MobilePay, afhængigt af hvilket betalingskort du vælger at bruge.

Når du vælger at betale med MobilePay, bliver du sendt videre til en side, hvor du bliver bedt om at indtaste dit telefonnummer. Derefter skal du bare godkende betalingen på din telefon, så kører resten automatisk. Det har aldrig været nemmere at handle på nettet!

Er du i tvivl om betingelserne for brug af MobilePay? Så kan du finde dem her.
 

Betaling med Anyday

Med Anyday kan du dele din betaling op. Du betaler første afdrag når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her.
 

Forbehold

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare i vores sortiment.
 

Prisfejl

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
 

Sådan fungerer webshoppen

Når du handler hos www.DecoFarver.dk, vælger du de varer, du gerne vil købe og lægger dem i indkøbskurven i netbutikken. Helt frem til bestillingstidspunktet kan du rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan også løbende tjekke, hvad du har lagt i kurven. Når du er klar til at bestille dine varer, trykker du på ”Gå til bestilling”-knappen i indkøbskurven. Derfra bliver du guidet igennem vores bestillingssystem, hvor du skal indtaste navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Det er også her du skal vælge leverings- og betalingsmetode. Priser er angivet i danske kroner. Oveni prisen skal tillægges prisen for fragt. Du kan vælge ekstra leveringsydelser i slutningen af bestillingsforløbet. Vælger du ikke ekstra leveringsydelser, vil du få en standardlevering til kantsten.

Ordrer afgivet inden kl. 13.00 man-torsdag bliver ekspederet samme dag. Ordrer afgivet efter kl. 11.00 fredag og ordrer afgivet lørdag og søndag samt på helligdage bliver behandlet førstkommende hverdag.

Ordrer afgivet fredag efter kl. 11:00, lørdag, søndag og på helligdage bliver behandlet den førstkommende hverdag.
 

Momsrefusion

Når en vare føres ud af landet, bedes du sende gyldig dokumentation (f.eks. salgsfakturaen med toldstempel) samt kontooplysninger ind til os. Når dette er fremsendt refunderes momsbeløbet fratrukket et administrationsgebyr på 10% af momsbeløbet, min. 100 kr. max. 400 kr.
 

Levering

Levering sker på hverdage mellem kl. 07.00 og 17.00, med mindre andet er bestilt eller aftalt. Hvis det ikke er muligt at være hjemme til at modtage varen, kan du vælge at få varen stillet. Dette kan noteres i feltet "Må din ordre stilles uden kvittering?" ved ordreafgivelsen. Hvis varen må stilles, sker det på dit eget ansvar. Levering af mindre varer sker med Bring, hvilket vil fremgå i forbindelse med ordreafgivelse.

Den forventede leveringstid af lagervarer med standardlevering er 1-2 hverdage. Som udgangspunkt vil bestillinger foretaget inden 11.00 fra mandag - torsdag blive leveret den efterfølgende hverdag. Varer der er på producentens lager eller fjernlager, har en forventet leveringstid på 3-5 hverdage, medmindre andet fremgår under det enkelte produkt. Vær opmærksom på, at der ved levering til ikke-brofaste øer skal påregnes ekstra leveringstid, fordi leveringen sker til færgeleje.

Vær opmærksom på, at varer på samme ordre kan komme ad flere omgange og med forskellige fragtmænd, da varerne kan komme fra forskellige lagerlokationer.

Modtagelse
Når du modtager dine varer er det vigtigt, at du med det samme undersøger, om den er intakt og om alt er som ønsket. Er varen skadet eller behæftet med fejl og mangler, eller har du andre reklamationer, bedes du venligst kontakte os med det samme.
 

Priser for levering

De priser, der er oplyst på DecoFarver.dk for levering og forsendelse, gælder for levering i hele Danmark (eksklusiv Grønland, Færøerne), dog kun til brofaste øer. Varerne leveres med enten Bring, Post Nord eller Danske Fragtmænd – og der leveres enten til pakkeshop, arbejdsplads eller privatadresse. Priserne varierer fra 49 til 79 kr. ved ordrer under grænserne for fri fragt. Ved ordrer over 499 kr. tilbydes der fri fragt til pakkeshop, og ved ordrer over 799 kr. tilbydes der gratis hjemmelevering, men du vil altid i købsforløbet blive præsenteret for den eksakte fragtomkostning for lige netop din ordre. Ved levering til ikke-brofaste øer bliver der pålagt et ekstra gebyr, der bliver oplyst ved din ordreafgivelse på DecoFarver.dk
 

Levering af stykgods og palleforsendelser

Stykgods og palleforsendelser leveres til første kantsten eller over et plant underlag, som er jævnt og kørefast – f.eks. fliser, asfalt og beton. Denne type forsendelser er ofte tunge og transporteres af chaufføren på en palleløfter, som ikke har mulighed for at køre over forhindringer som kantsten, trapper, dørtrin, græs, grus m.m. Chaufføren kan og må ikke løfte eller køre godset ind over ujævnt terræn eller trapper hvor palleløfteren ikke kan køre.
 

Levering af varen uden modtager er hjemme

Hvis du gerne vil have, at vores chauffør stiller varen på din adresse, når du ikke er hjemme, kan du angive dette i forbindelse med ordreafgivelsen. Dette sker på eget ansvar. Vores chauffør vil dokumentere, at varen er afleveret på adressen.
 

Genkørsel

Er der ingen hjemme, når fragtmanden kommer, og er det ikke aftalt at ordren må stilles, tager fragtmanden ordren med retur til vores lager. Kontakt os her eller på tlf: 60 56 57 50 hvis dette sker og aftal en genkørsel af ordren. Ved genkørsel skal du selv afholde fragtomkostningerne, som kan oplyses af kundeservice.
 

Tonede varer (farver)

Alle malinger har som standard en farve - typisk er den hvid. Når man åbner farvevælgeren kan man vælge en anden farve end det malingen er som standard. Når man gør dette, så bliver malingen specialtonet til dig og her bortfalder returretten, med mindre du har lavet direkte aftale med os omkring returnering af tonede varer inden du bestiller.

Produktspecifikke informationer omkring retur hvor der står yderligere info på produktet er altid gældende, f.eks. kan produkter købt som storkøb ikke tilbageleveres delvist.
 

14 dages fortrydelsesret og 120 dages ombytning

Når du handler hos DecoFarver.dk, har du altid 14 dages fortrydelsesret på ikke tonede produkter gældende fra den dag, du afhenter eller modtager din ordre. Derudover tilbyder vi  120 dages ombytning til et tilgodebevis eller et andet produkt. Det betyder at du altid kan fortryde dit køb og returnere din vare til os, såfremt varen ikke har været taget i brug. Du er selvfølgelig også velkommen til at åbne emballagen og undersøge varen, men altså ikke tage af malingen fra spanden eller male med malerullen.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den som ny til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

De 14 dages fortrydelsesret løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Du skal selv dække dine udgifter for tilbageleveringen, og vi beder dig sørge for, at varen er forsvarligt indpakket - helst i den originale emballage. Du har nemlig selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den på vores lager. Hvis du sender varen beder vi dig gemme postkvittering samt evt. track and trace nummer.
 

Kan jeg fortryde købet ved at lade være med at hente pakken i pakkeshoppen eller på terminalen?

Nej! Du skal give os klar besked om, at du ønsker at fortryde købet, hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret.  Du kan godt vælge ikke at afhente varen, hvis du har fortrudt købet, men for at gøre brug af fortrydelsesretten – og dermed retten til at få dine penge tilbage - skal du give os besked om din fortrydelse. Afhentes pakken ikke vil der blive fratrukket den reelle pris for returforsendelsen inden dine penge returneres til dig.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du give os klar besked om det senest 120 dage efter modtagelsen af varen. Du kan lettest gøre dette ved at kontakte os her, eller udfylde denne standardfortrydelsesformular, hvis du ønsker at fortryde dit køb.
 

Returnering

Hvis du fortryder købet beder vi dig kontakte os på telefon eller e-mail. Varerne skal tilbageleveres til:

DecoFarver.dk, M.P Allerups Vej 45 H, 5220 Odense SØ

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
 

Dokumentation for dit køb

Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.
 

Tilbagebetaling

Du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet hurtigst muligt og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du har fortrudt købet. Serviceydelser, som eksempelvis ekstra udkørsel tilbagebetales ikke. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har givet os dokumentation for at have returneret den.
 

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder og enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis varen ikke fejler noget, betaler du selv for de omkostninger reklamationen måtte have.
 

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

En reklamation skal indgives indenfor ”rimelig tid”, efter du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Du kan reklamere ved at kontakte os her.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser fra os.
 

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for varen indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
 

Skade

Vi opfordrer alle vores kunder til at tjekke emballagen grundigt ved modtagelsen og på den måde opdage eventuelle fragtskader allerede ved levering. Er varen uheldigvis tydeligt skadet af fragten, så anbefaler vi at du nægter modtagelse af varen og derefter kontakter os hurtigst muligt og inden for rimelig tid ved at udfylde denne kontaktformular. Hvis emballagen er skadet ved levering, men varen virker ubeskadiget, så få fragtmanden til at notere dette på fragtbrevet ved levering.

Ved skjulte skader (skader der ikke kan konstateres ved levering), er det vigtigt, at produktet ikke tages i brug før vores service- eller synsmand har besigtiget varen. Det er ligeledes vigtigt, at den originale emballage gemmes som dokumentation for, at skaden ikke var synlig ved levering. Ved skjult skade, kontakt DecoFarver.dk hurtigst muligt – og gerne inden den efterfølgende hverdag kl. 12.00.

Vi beder dig udfylde kontaktformularen korrekt og fyldestgørende med al tilgængelig information – herunder billeder af vare og emballage. Vi forbeholder os ret til at afvise skadessager, der ikke indeholder billeddokumentation.
 

Klagemuligheder

En klage over en vare købt hos DecoFarver kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Nævnernes Hus via www.naevneneshus.dk eller rette henvendelse til os her.
Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højest 100.000 kr, Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse decofarver@decofarver.dk.

Særligt for erhvervsdrivende

Der gælder 6 måneders reklamationsret fra fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 6 måneders reklamationsperiode. Såfremt varen anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, kan reklamationsretten helt bortfalde.
 

Persondata

For at kunne handle på DecoFarver.dk skal du som minimum oplyse:
  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til os her.

Dataansvarlig er Deco Farver ApS
 

Lovvalg og værneting

Køb af varer på DecoFarver.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
 

PriceRunner

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster ingenting for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

PriceRunner Købsgaranti omfatter dig, der er privatperson og bosat i Danmark. Garantien omfatter situationer, hvor butikker ikke påtager sig deres ansvar ifølge købeloven og afhjælper et opstået problem inden for 60 dage.

Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for 60 minutter efter dit køb gennemføre din registrering. Det er gratis og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Besøg PriceRunner for at få gratis Købsgaranti

Hvis du ønsker, at dit køb skal blive omfattet af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig som forbruger. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er ødelagt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Erstatning udbetales alene for anskaffelsesomkostninger, fragtudgifter og den direkte økonomiske skade, du som kunde har lidt. Ingen økonomisk kompensation gives for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der ikke er omfattet af garantien, samt de gældende regler og vilkår.
Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign