Indtast din søgning
 
Kontakt os på Tlf. 60 56 57 50åben i dag fra kl . 09:00-16:30
0
0,00 DKK
0

Guide: Sådan maler du dine vægge

Sådan maler du vægge
 

Sådan maler du vægge og får et perfekt slutresultat

Du skal vælge din Vægmaling alt efter, hvor stor en belastning væggen udsættes for. Blank maling er som regel mere robust og lettere at gøre ren end mat maling. Med en blank maling fremhæver du strukturen i tapet eller væg, med en mat maling kan du skjule eventuelle ujævnheder.

De rette farver til dine vægge kan desuden være med til, at fremhæve rummets karakter og stil. Du kan få rum til at virke lysere og større eller mørkere og mindre, end de i virkeligheden er. Farverne kan desuden også medvirke til, at ens møbler, malerier og pynteting bliver fremhævet.
 

Før du maler:

Inden du maler ovenpå eksisterende Glasvæv, Glasfilt eller Tapet skal du sikre dig, at underlaget sidder fast overalt. Hvis det ikke gør det, skal du lime det fast. Det gør du ved at skære en ridse i filten, vævet eller tapetet med en skarp hobbykniv og fylde vævlim i. Rul efter med en rulle. Husk at fjerne overskydende lim. Bagefter lader du limen tørre.

Er du i tvivl om underlaget kan bære et nyt lag maling, bør du kontrollere, om den gamle maling sidder godt nok fast: Det gør du ved at sætte et stykke tape fast på væggen og trække det hurtigt af. Følger der maling med, sidder den ikke godt nok fast, og du bør derfor være ekstra omhyggelig med afrensningen.
 

Grunding:

Normalt behøves der ingen særlig grundbehandling, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt. Ugrundet filt/væv kræver en grunding med en Filt & Væv fylder. Det samme gælder pudsede vægge som ikke har været behandlet før. Her skal du grunde med en Forankringsgrunder inden malerarbejdet kan påbegyndes.

Er der risiko for skjolder eller gennemslag af vand eller nikotin, skal loftet grundes med en Spærregrunder.
 

Selve malerarbejdet:

Start med at male hjørner og kanter med pensel og mal derefter resten med rulle. Du opnår en ensartet overflade ved at påføre malingen i et fyldigt lag og afslutte rulningen i samme retning. For at fordele malingen bedst muligt, skal du male med et jævnt tryk. Sørg altid for at have rigeligt med maling på rullen.
 

Husk:

Vægmalingsprodukter findes med en lang række forskellige glansværdier, fra helmat til halvblank. Samme farve kan opleves meget forskellig afhængig af hvilken glans, der er brugt. Overhold altid tørretiden som er angivet på produktet inden du genbehandler.
 

Læs mere om produkterne og køb dem her:

» Rengøringsprodukter
» Spartelmasse
» Vægmaling
» Maleruller
» Pensler