Problemløseren - Special filt som skjuler ujævnheder
Få glatte vægge på den nemmeste måde med Problemløseren. Problemløseren er en vægbeklædning, som bruges til at skjule ujævnheder på væggen som f.eks. glasvævs struktur. Med Problemløseren får væggen en glat og jævn overflade som minder om glasfilt.
Har man glasvæv på væggene og er blevet træt af strukturen, har løsningen været at fuldspartle væggene eller fjerne den gamle glasvæv. Men det behøver man ikke med Problemløseren. Den opsættes direkte ovenpå glasvæven og får væggen til at fremstå med en glat, filtagtig overflade.
Problemløseren består af et en cellulose/polyester fiberfilt, som er belagt med akrylskum på den ene side. Siden med akrylskum vendes mod væggen, hvor akrylskummet lægger sig omkring ujævnhederne. Den anden side svarer til normal fiberfilt, og derfor får væggen denne glatte, filtagtige overflade. Problemløseren kan overmales med
almindelig vægmaling i alle slags glans og farver, og der kan også tapetseres oven på Problemløseren. Skal der tapetseres, anbefaler vi at grunde først.
Problemløseren findes i 2 størrelser: 1 x 10 meters ruller som svarer til 10 m2, og 1 x 25 meters ruller som svarer til 25 m2.
Sådan opsætter du Problemløseren Special Filt:
Til opsætning af Problemløseren skal der bruges en
vævklæber. Klæberen rulles på væggen, og de afskårne baner opsættes og skæres til ved loft og gulv. Det er nemt at arbejde med Problemløseren, som er en smidig vægbeklædning, der er nem at skære i, og som kan føje sig om hjørner. Den kan opsættes som kant-til-kant eller med overlap og dobbeltsnit, som giver flotte usynlige samlinger.