Indtast din søgning
 
Kontakt os på Tlf. 60 56 57 50åben i dag fra kl . 09:00-16:30
0
0,00 DKK
0

Malermesterens gode råd til udendørs maling

Tips & tricks til maling udendørs

 

Tips og gode råd til maling udendørs

Foråret er starten på sæsonen for at behandle udendørs træværk og facader og hvis vejret ellers tillader det fortsætter sæsonen langt hen på efteråret. Malermesteren giver dig her nogle enkle og gode råd, som du får glæde af, når penslen skal svinges. Så sikrer du dig, at du får det bedste resultat.
 

Tjek dit udendørs træværk!

Du kan hurtigt tjekke, om dit udendørs træværk trænger til at blive behandlet - du skal blot sprøjte lidt vand på træværket. Preller vandet af træet, er alt i orden, og du kan godt vente med at træbeskytte. Suges vandet derimod ind i træet, er der behov for, at du behandler træværket.
 

Brug ikke træbeskyttelse indendørs!

Brug ikke Træbeskyttelse indendørs. De fleste produkter indeholder fungicid, som er mug- og skimmelhindrende midler. Mug, skimmel og trænedbrydende vækster kræver vand og fugt for at kunne gro, og det er der normalt ikke i træværk indendørs. Derfor anbefaler malermesteren, at du ikke anvender træbeskyttelse indendørs.
 

Sådan træbeskytter du rigtigt:

Det er vigtigt, at dit træværk bliver behandlet i dybden. Derved opnår du både det flotteste resultat og den længste holdbarhed. Ubehandlet eller bart træværk mættes med en Grundingsolie. Husk at træet skal være helt rent og afrenset, før du grunder. Efter grundingen kan du påføre træbeskyttelsen.

Mal/stryg kun 2-3 brædder færdige ad gangen, før du går videre. Herved undgår du skjolder.

Mæt også endetræet med flere påføringer vådt-i-vådt, så du undgår, at fugten trænger ind fra enderne og ødelægger træet.

Mal aldrig i direkte sollys eller på et solopvarmet træværk (træbeskyttelsen flyder dårligt og tørrer for hurtigt).
 

Vælg udendørs farver efter omgivelserne:

Når du skal vælge udendørs farver, er det vigtigt, at du kigger på de omgivelser, dit hus ligger i. Farverne bør harmonere med naturen og omgivelserne. Her er et par råd til det bedste farvevalg:

- Hvid passer bedst i "hvide" omgivelser.
- Mørke naturomgivelser kræver lidt mørkere farver på huset.
- Huse, der ligger højt mod en lys himmel, kræver lyse farver.
- Vinduer er mørke flader om dagen, derfor giver hvide gerigter stor kontrast.
- Hvis husfarven er lys, vil lyse gerigter gøre vinduerne mindre.
- Hvis huset har spidse vindskeder, vil hvid give pileeffekt (huset vil være "ved at lette")
- Ved valg af sokkelfarve bør man undgå hvid og hellere vælge en farve, der harmonerer med husfarven og den omkringliggende natur.
 

Mal murværket mesterligt!

I Danmark har vi masser af dage med idéelt vejr til maling af murværk. Det bedste resultat opnår du på dage, hvor det mindst er 10 grader varmt, og hverken regner eller er fugtigt i vejret.

Hvis ud maler på en varm og solrig dag, så mal mens mursiden står i skygge. Maler du i direkte og kraftigt sollys, tørrer malingen alt for hurtigt. Malingen når ikke at binde godt - og du når ikke at male vådt-i-vådt. Hermed får du et mindre holdbart resultat og en mere uensartet finish.
 

Planlæg dit maleprojekt!

En facade har ofte flere forskellige flader, der skal males i hver sin farve. Her er det en god idé at begynde øverst og slutte nederst.

Har huset f.eks. vindskede, så mal den færdig, før du færdigmaler de store flader og afslutter med sokkelen. På den måde undgår du, at en anden farve drypper ned på det, du allerede har malet!
 

Det rigtige værktøj!

Det er vigtigt, at du bruger det rigtige Malerværktøj, når du skal male udendørs. Du opnår ikke kun et flottere resultat, du bliver også hurtigere færdig med arbejdet. Spørg DecoFarver.dk til råds - vi rådgiver dig gerne, så du anvender det rigtige værktøj.
 

Malemesterråd om farver:

Er du i tvivl om farverne er de rigtige - så tag et billede og send til os. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige farvesammensætning.
 

Et par gode råd til slut:

Begynd ikke at male en større overflade, end du kan nå at færdiggøre i én sammenhængende arbejdsgang. Mal f.eks. én side af huset færdig ad gangen - fra hjørne til hjørne. Det tager tid at male omkring vinduer, døre, sålbænke osv. Beskær dem (mal omkring) derfor med en pensel først. Hermed får du bedre tid til at male de store murflader vådt-i-vådt med en rulle.

Er det nødvendigt med en pause, bør der stoppes ved natulige delinger - f.eks. ved et nedløbsrør.