Hvad er sandspartel?
Når man siger 'sandspartel', mener man formentlig sandspartelmasse.
Og sandspartelmasse er en lysegrå spartelmasse, der er meget luftig og 'blød' i sin konsistens. Det gør den let at arbejde med. Det mest almindelige er at købe færdigblandet sandspartelmasse i spande af 3, 5, 9 eller 10 liter.
Man kan også købe sandspartel i pulverform, som man selv blander. Det er ofte billigere end en færdigblandet spand, men så har man også selv bøvlet med at blande i det rigtige forhold.
Hos Decofarver.dk sælger vi både færdigblandet sandspartelmasse og
spartelmasse i pulverform.
Hvad kan jeg spartle med sandspartel?
Sandspartel er som udgangspunkt beregnet til spartling af indendørs overflader (både vægge og lofter) i 'normale' rum.
Hvis du skal reparere revner udendørs, findes der også en såkaldt facadespartelmasse. Den er oplagt at bruge, hvis du senere skal male facaden med facademaling.
Hvis du skal spartle vådrum, skal du bruge en vådrumsspartel som denne fra Beck & Jørgensen.
Hvis du skal spartle gipsplader, er det vigtigt, at du vælger en spartelmasse,
der er særligt udviklet til denne type arbejde. Ellers er der stor risiko for revnedannelse over tid.
Hvilke typer sandspartelmasse findes der?
I dag kan du få mange typer sandspartel, der er særligt udviklet til at håndtere bestemte opgaver.
Fin sandspartel - En fin sandspartel er særlig oplagt til mindre revner og ujævnheder.
Medium sandspartel - Kan påføres i op til 4 mm lagtykkelse.
Grov sandspartel - Grove spartelmasser kan påføres i tykkere lag (op til 8 mm), og derudover svinder de minimalt.
Hvad er tørretiden på sandspartel?
Det kommer meget an på omstændighederne. Hvis du pletspartler små revner, tørrer spartelmassen selvfølgelig hurtigere, end hvis du spartler et større hul.
Der findes i dag mange forskellige typer sandspartelmasser, og de kan sagtens have forskellige tørretider. Kig gerne på spanden og følg retningslinjerne.
Og så et godt råd: Lad hellere spartelmassen tørre for længe end for kort. Det er noget værre rod at arbejde på en våd spartelmasse.
Hvordan skal jeg opbevare min sandspartelmasse, når den er åben?
Det er vigtigt, at din bøtte med spartelmasse er helt lukket, når du er færdig med at spartle.
Hvis ikke kan du være sikker på at spartelmassen tørrer ind. Et godt tip: Hver gang du er færdig med at spartel, rengør du kanten af bøtten med et stykke køkkenrulle. På den måde bliver det nemmere at lukke og åbne bøtten.
Opbevar din bøtte med sandspartelmasse et tørt og frostfrit sted, uden direkte sol.
Hvad for noget værktøj skal jeg bruge?
Uanset hvad du skal spartle, har du brug for det rette værktøj. Du har formentlig brug for:
Er du i gang med en større renovering af vægge og lofter? Så har du måske også brug for:
Se vores store udvalg af sandspartel til dine gør-det-selv-projekter her! Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os - vi vil altid gerne hjælpe dig med gode råd og ideer. Vores kundeservice ved alt, der er værd at vide om sandspartel og sidder klar til at hjælpe dig på telefon 60 56 57 50 og/eller på mail kundeservice@decofarver.dk.