Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

9 tips til hvordan du selv sætter glasfilt og glasvæv op på vægge og lofter


1. Sørg for at dine vægge eller lofter er 100 % klar 

Forud for at sætte glasfilt og glasvæv op er der en række steps (alt afhængig af dine vægge eller lofter):

Gips: Vægge og lofter af gips skal være spartlet perfekt og have fået forankringsgrunder.
Puds: Murstensvægge med et lag af puds skal være spartlet og have fået forankringsgrunder.
Træ: Ældre bygninger har sagtens have skillevægge, der består af træ og strå og et tyndt lag puds. Også i det tilfælde skal spartlearbejde være helt færdigt, og væggen skal have fået forankringsgrunder, før du kan gå videre.
Mangler du spartelmasse og spartler? Se vores store udvalg her.


2. Godt tip til spartling

Nærmest uanset hvad kommer du til at bruge lang tid på at spartle og slibe.

Og det er derfor dejligt, hvis slutresultatet bliver helt perfekt. 

Så når du synes, at væggen eller loftet er spartlet og slebet jævnt så test det sådan her: 

Tag en lang vinkel - eller et andet langt og lige objekt - og placer det oven på det spartlede område.

Hvis du eksempelvis spartler gipsplader, lægger du vinklen direkte over det spartlede område, så hver ende af vinklen hviler på selve gipspladen.

Hvis der er luft under vinklen på det spartlede område, skal du spartle mere.

Hvis vinklen tværtimod 'rider' på det spartlede område, skal du slibe mere. 
Gå omhyggeligt hele væggen igennem på denne måde. Det vil forhåbentlig betyde, at dine vægge ender med at blive helt glatte.


3. Hav styr på dine redskaber før du starter med glasfilt og glasvæv

Selvfølgelig skal du have styr på dine redskaber, før du kaster dig ud i arbejdet. Det samme gælder for dit arbejdstøj.

Uanset om du skal sætte glasvæv eller glasfilt op, skal du bruge:
Hvordan du konkret skal gøre, beskriver vi i detaljer om lidt. Først skal du blive klogere på:


4. Fordele og ulemper ved glasfilt

Glasfilt er et tyndt, næsten gennemsigtigt, materiale, der består af fine glasfiber tråde. Fibertrådene er så tynde, at de stort set bliver usynlige, når glasfilten overmales.

Oprindeligt er glasfilt udviklet for at armere og forstærke den givne overflade (eksempelvis en væg). 

Man forstærker overflader som vægge og lofter for at undgå de små revner og sprækker, der nærmest altid kommer, når bygninger 'arbejder' over tid.

I dag er glasfilt meget almindelig som overfladebehandling på både vægge og lofter.


Fordele ved glasfilt:

- Når glasfilt overmales (hvilket den altid skal), opnår du et meget flot og lækkert look med helt glatte og fine vægge.
- Med glasfilt beskytter du dine vægge og lofter med de sprækker og revner, der kan opstår, når bygninger 'arbejder'. 
- Generelt en smule billigere end glasvæv.


Ulemper ved glasfilt:

Da glasfilt er så tyndt, vil selv de mindste ujævnheder være synlige, efter du har sat glasfilt på og malet. Du skal derfor være meget omhyggelig i dit spartlearbejde.


5. Fordele og ulemper ved glasvæv

Glasvæv har en struktur, der minder lidt om et lærred. Det skyldes, at det er vævet af tynde, lodrette kædetråde og kraftigere, tværgående glasfibertråde. 

Der er altså tale om et materiale, der er noget stærkere og armerer bedre end glasfilt.

Det betyder dog, at glasvæv har en anelse mere struktur end glasfilt. Men den struktur bliver dog mere glat og udlignet, når glasvævet males med først vævfylder og siden maling.


Fordele ved glasvæv:

Armerer og forstærker overfladen endnu mere end glasfilt.


Ulemper ved glasvæv:

Har en anelse mere struktur end glasfilt. Og det vil formentlig være synligt i sidste ende på din overflade, der altså ikke fremstår fuldstændig glat.

En lidt mere bøvlet arbejdsproces da baner med glasvæv skal monteres meget præcist ved siden af hinanden og uden overlap.

 

6. Husk forankringsgrunder

Uanset om du vælger glasfilt eller glasvæv, skal du give væggen forankringsgrunder, efter den er færdig spartlet.

Forankringsgrunder (der også ofte kaldes for blåt vand eller microdispenser) er en tynd, blå væske.

Den er nem at arbejde med og skal blot males i et jævnt lag på hele den givne overflade. 

Forankringsgrunder gør to gode ting for din overflade:

- Den binder det helt fine støv - som du ikke kan se med det blotte øje - til væggen eller loftet. Når støvet er bundet, vil den videre behandling af overfladen (altså glasvæv, glasfilt og maling) hæfte langt bedre og stærkere.

- Den giver væggen eller loftet en mere ensartet overflade. Og det er naturligvis en god ting, da det helt store mål er fine og ensartede overflader.


Tørretid

Overhold naturligvis tørretiden (den burde du kunne se på flasken med forankringsgrunder), før du går videre. Og pas på at du ikke maler med et for tykt lag. Hvis væggen virker 'tørstig', og straks suger forankringsgrunderen til sig, kan du dog rulle en smule mere på. 


7. Mål banerne med glasfilt og glasvæv op på forhånd

Næste step er at måle og skære dine baner med enten glasvæv eller glasfilt til.

Det er meget simpelt: Hvis du eksempelvis skal sætte glasfilt op på en gavlvæg, måler du hvor højt der er fra gulv til loft og hvor langt der er fra ende til ende. 

For at være på den sikre side skal du lægge 10-15 cm til i højden og omkring 10 cm til i hver side. Så er du sikker på, at du ikke står med håret i postkassen til sidst. 

Skær nu dine baner op og rul dem forsigtigt sammen (ligesom da de var i pakken) så de lige er klar til at arbejde med.

Det bliver du glad for, så du ikke skal til at måle og skære til, når du lige har smurt vævlim på væggen, og uret derfor tikker.  


8. Et trick til at få lige baner

Nu er du snublende tæt på at kunne gå i gang for alvor.

Og for at få det flotteste resultat er det vigtigt, at dine baner med enten glasfilt eller glasvæv bliver monteret så lige på overfladen som muligt.

Her er et lille trick til det, der både fungerer til vægge og lofter:

Find dit lange vatterpas og en blyant frem.

Du ved nu, hvor brede dine baner med glasfilt eller glasvæv er. Og derfor er det nemt at tegne en lang, lodret streg (der selvfølgelig er i vatter) nogenlunde der, hvor hver bane skal monteres. 

Sæt gerne mange streger hvis du har lyst, for de bliver i sidste ende malet over, så det betyder ikke noget.

Nu har du noget at sigte efter, så dine baner med glasfilt eller glasvæv bliver så lige som muligt.


9. Den store guide? Sådan sætter du glasfilt og glasvæv op

Når forankringsgrunderen er tør, og dine baner med glasfilt eller glasvæv er skåret, er du klar til at begynde:

Step 1: Påfør overfladen vævlim med en pensel eller rulle. Giv væggen et godt og tykt lag lim og påfør kun lim til én bane af gangen. Og husk: Så snart der er vævlim på banen, skal der arbejdes. For det er kun, når limen er våd, at du kan montere din bane.

Step 2: Når limen er på, skal du have fat i én af dine baner med filt eller væv. Start oppefra og pres filten eller vævet ind i limen. Hvis dine baner er skåret, så de er 10 cm for lange, så sørg for at du har et overlap på fem centimeter i toppen.

Step 3: Pres forsigtigt filten eller vævet ind i den våde lim og kontrollér løbende, at din bane er monteret lige på væggen.  

Step 4: Hvis banen kommer skævt på, kan du sagtens trække den fri fra limen, justere og på ny presse den forsigtigt ind i den våde lim.

Step 5: Når den give bane sidder så lige som muligt, skal du presse den ordentligt ind i limen. Brug en bred spartel eller måske en kost og pres vævet eller filten ind mod væggen fra midten af banen og ud til siderne. 

Step 6: Hvis der er kommet luftlommer, kan du enten trække hele banen af eller forsigtigt skære i luftlommen med en hobbykniv. 

Step 7: Vær 100% sikker på at filten eller vævet er presset helt ind i hjørner og kanter. Og brug så en skarp hobbykniv til at skære det overskydende filt eller væv fra.

Step 8: Nu er du klar til at sætte den næste bane op. Du skal altid sætte nye baner op lige ved siden af den bane, du lige har sat op. 

Step 9: Start med et godt lag vævlim og husk så: Hvis du bruger glasfilt, skal du være sikker på, at den nye bane overlapper den forrige bane med mindst 2-3 cm. Hvis du bruger glasvæv, må der ikke være noget overlap. I stedet skal banerne monteres helt op af hinanden (og her er det altså ekstra vigtigt, at dine baner monteres lige). 

Step 10: Gentag nu step 1-7.

Step 11: Nu skulle du meget gerne have to baner væv eller filt på din væg, der begge er skåret i toppen og bunden. Hvis du bruger glasfilt, har du nu et overlap på mindst 2-3 cm. mellem de to baner.

Step 12: Nu skal det overlap fikses, så du tager din hobbykniv og sikrer dig, at bladet er skarpt.

Step 13: Skær forsigtigt - og så lige som muligt - hele vejen ned i midten af det overlap, der er mellem de to baner. Du skal skære tilpas hårdt til at skære igennem begge lag glasfilt, men samtidig forsigtigt, så du ikke beskadiger selve væggen. Hvis du er en type, der virkelig er grundig, så find vatterpasset frem for at sørge for, at dit snit bliver helt lige.

Step 14: Efter du har skåret, vil der nu være to smalle og løse baner med glasfilt. Dem skal du forsigtigt tage væk. 

Step 15: Brug din spartel eller kost til at sikre at din bane med glasfilt stadig hæfter fint til væggen, der hvor du lige har skåret.

Step 16: Nu skulle der meget gerne være to flotte og ensartede stykker glasfilt eller glasvæv ved siden af hinanden. Og nu ved du, hvordan du skal gøre med resten af væggen eller loftet.

Step 17: Når du er færdig med at sætte filt eller væv op, vil vi anbefale, at du dagen efter fuger hele vejen rundt om væggen eller loftet med en akrylfuge, der er overmalbar. Når den fuge er tør efter et par dage, kan du male væggen.

Vil du vide, hvordan du maler med vægmaling? Så læs vores store guide til vægmaling lige her.

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign