DecoPRO Sandspartel Medium - Let at påføre og slibe
Med DecoPRO sandspartel medium får du en spartelmasse, der er færdigblandet og klar til brug – du skal altså kun have fat i værktøjet. Den har en høj fyldningsgrad og svinder og synker minimalt efter påføring. Derudover er den utrolig let at arbejde med, så du uden det store besvær både kan påføre og slibe den.
Spartelmassen er kun til indendørs brug i tørre rum. Du kan bruge den på vægge og lofter af letbeton, beton, puds, gips m.m. Den kommer i en lysgrå farve og kan overmales med almindelig loft- og vægmaling. Spartelmassen kan holde sig minimum 12 måneder i uåbnet stand og bør opbevares køligt, dog frostfrit.
Sådan anvender du medium sandspartel
For at få det bedste resultat med dit spartelprojekt, er der nogle forskellige ting du skal være opmærksom på. Inden du går i gang med at spartle, uanset om det er væg eller loft, skal alle overfladerne være rene og fri for støv og løse partikler. Brug en god spartel, der passer i størrelsen til dit projekt og påfør spartelmassen i jævnt lag med en maksimal tykkelse på 4 mm. Når spartelmassen er tør skal du sørge for at grunde med
forankringsgrunder, efter du har slebet overfladen.
Hvis du har brug for et tykkere lag, anbefaler vi at du bruger
DecoPRO Sandspartel Grov til 1. lag. Det er vigtigt, at 1. lag spartelmasse er tør, inden du lægger det nye lag på. Hvis du laver en fuldspartling, går der ca. 1 liter spartel pr. m2, ved en lagtykkelse på 1 mm. Ved spartling af samlinger bruger du ca. 0,3 liter pr. meter. Alt afhængigt af lagtykkelsen, er DecoPRO Sandspartel Medium slibetør efter 8-10 timer.
Det kan være svært at undgå, at du får lidt spartelmasse på tøjet imens du arbejder. Skulle det ske, kan du let fjerne det med vand og sæbe. Det samme gælder for dit værktøj, som du blot vasker af med vand imens spartelmassen stadig er våd.
Bæredygtig emballage af 70% genbrugsplast
Fra hvid til grå. Vores nye grå DecoPRO emballage laves af 70% genbrugsplast, hvilket svarer til en CO2-besparelse på 38%. Du kan kende de nye spande på deres grå låg og emballage. Du får altså samme velkendte indhold i en ny, mere bæredygtig form.