Hvad er RAL 9010?
RAL farvekort er et system, der bruges til at præcisere farvetoner. Da der findes mange forskellige farvenuancer, kan det blive nødvendigt med en fælles farveskala, så man på den måde kan vi tale nogenlunde samme farve-sprog.
RAL 9010 er en hvid nuance i RAL-systemet, som ofte bliver brugt som standardfarve til vinduer, lister, døre mm. Denne varme og lyse farve har et gyldent skær, som er ren og fin i udtrykket.
Når du maler med RAL 9010 - hensyn du skal tage
Når du skal male med hvide toner, skal du tage nogle hensyn og gøre dig nogle overvejelser, for at du får et godt resultat.
Undersøg hvilke hvide toner du allerede har i rummet - sammenlign med RAL 9010
Inden du begynder at male med RAL 9010, er det en god ide at undersøge, hvilke hvide toner du allerede har i rummet. Kig f.eks. på lister, vindueskarme, stikkontakter, døre og lofter. Match dine hvide nuancer med farverne på et
farvekort og tjek om de vil passe til RAL 9010.
Hvis du f.eks. vil male væggene i dit køkken, er det vigtigt at kigge på, hvilke nuancer der ellers er i rummet. Hvis skabslågerne f.eks. er råhvide, vil RAL 9010 fremstå mere gullig på væggene.
Pas på med at kombinere hvid med f.eks. grå paneler. Den hvide farve vil forstærke den blålige tone i den grå farve. Så medmindre du går efter kontraster, så er det værd at overveje, hvilke øvrige farver du sammensætter hvid med.
Hvilken nuance hvid skal jeg vælge?
Hvid er en af de farver, vi har lettest ved at se nuancer og farveforskelle i - især når vi sætter to hvide farver op ved siden af hinanden. Selv den mindste snert af lyserød eller et let blåligt skær i hvid maling, kan pludselig blive meget tydelig.
Hvilken nuance du skal vælge afhænger af, hvilken stil du bedst kan lide, og hvordan rummet i øvrigt er møbleret.
Hvis du ønsker et rum, der er så hvidt som muligt, så skal du vælge den samme hvide tone overalt. Hvis dine lister, døre, skabslåger mm. er i den hvide nuance RAL 9010, så skal du også vælge RAL 9010 til væggene. På den måde undgår du gullige undertoner.
Hvis du f.eks. hellere vil have en varmere kalkhvid nuance på væggene, så er RAL 9001 bedre end RAL 9010, da den har en mindre kølig og mere cremet og varm nuance. Læs mere om de populære RAL-farver
her.
Lys påvirker farver
En farve kan fuldstændig skifte udseende alt afhængig af belysning. Derfor kan RAL 9010 opfattes forskelligt ud fra belysningen i de forskellige rum.
Når du skal male, er det derfor en god ide at tænke på boligen som en helhed og overveje lysindfaldet i de forskellige rum.
I løbet af en dag vil lysindfaldet variere mest i de østvendte rum, som får glæde af morgensolen. Om morgenen kan lyset have en sart lyserød nuance, hvor det op ad dagen vil få et mere blåligt skær. Her kan det altså være nødvendigt at teste de hvide vægfarver på forskellige tidspunkter i døgnet.
Test farverne derhjemme
Vi anbefaler altid at teste farverne derhjemme. Farver bliver oftest påvirket af omgivelserne i din bolig, såsom gulve, møbler og belysning - derfor kan farven ændre nuance, når den kommer op på væggen derhjemme.
Vi ved, at det kan være en svær beslutning at vælge den helt rigtige farve til hjemmet, da der er rigtig mange at vælge imellem. De fleste har brug for at prøve farven derhjemme inden de beslutter sig. Derfor kan du bestille farveprøver her på siden, som en hjælp til det endelige farvevalg.
Er du i tvivl om, hvordan du maler?
Hvis væggene trænger til ny maling, men du er i tvivl om, hvordan man gør, så fortvivl ej! Vi har lavet en komplet
male-guide for begyndere, som tager dig gennem alle trin, når væggene skal have nye farver.
Se vores store udvalg af
hvid vægmaling maling her!