Søg produkter og artikler
 
Log ind
0
Kurv

Lagt i kurven

Tøm kurven
0%
Levering:0,00 DKK
Totalpris:0,00 DKK
 
Spar 20% på alt indendørs maling | Brug koden: INDE20 🤩
Levering inden weekenden? Bestil senest i morgen kl. 14:00 🚚

Sådan maler du dine vægge

At male vægge er noget af det nemmeste, du selv kan gøre for at forandre et rum. Og husk: Du bliver kun bedre af at få det i hænderne og gøre det! Så frem med rullen – vi hepper på dig! 💛

Du skal bruge

LeSifre Colours vægmaling · stor malerrulle + skaft · evt. lille malerrulle + skaft · pensel · malerspand eller malerbakke · spartelmasse · sandpapir · malertape · afdækning

Vi har samlet det hele til dig, så du nemt kan komme i gang. Find maling, værktøj og alt det, du skal bruge lige her →

1. Gør væggen klar

Fjern søm og skruer, spartl huller og ujævnheder, og slib efter, når spartelmassen er tør.

Fjern alt slibestøv bagefter, og sørg for, at væggen er ren, tør og fri for fedt, inden du begynder at male.
Spartling af huller i væg inden maling

2. Dæk godt af

Dæk gulvet godt af, og sæt malertape omkring paneler, karme og andre steder, du vil beskytte.

Skru gerne dæksler på stikkontakter og afbrydere af, hvor det er muligt – det gør det nemmere at male omkring dem og giver et flottere resultat.
Afdækning med malertape inden maling af væg

Tip: Få helt skarpe kanter med malertape

Skal du lave en skarp overgang mellem to farver? Sæt tapen dér, hvor overgangen skal være, og tryk kanten godt fast.

Forsegl derefter kanten af tapen med den eksisterende vægfarve. Mal et tyndt lag hen over kanten af tapen på den side, hvor den nye farve skal være. Det lukker de små mellemrum under tapen og hjælper med at forhindre den nye farve i at krybe ind.

Lad laget tørre, og mal derefter med den nye farve.

Når du har malet sidste lag, fjerner du tapen forsigtigt, mens malingen stadig er let fugtig. Så får du en flot og skarp kant.
Forsegling af malertape for at få en skarp malerkant

3. Start med kanterne

Mal først langs loft, paneler, hjørner og omkring stikkontakter og afbrydere med en pensel.

Arbejd gerne i mindre områder, så malingen langs kanterne stadig er våd, når du kommer efter med rullen. På den måde arbejder pensel og rulle bedre sammen, og du mindsker risikoen for synlige overgange.
Maling langs kanten af panel med pensel

4. Rul væggen

Mæt rullen godt med maling – den skal være fyldt, men ikke dryppe.

Rul væggen i felter, fx fra venstre mod højre, og sørg for hele tiden at arbejde vådt i vådt. Overlap det foregående felt, mens malingen stadig er våd, så du undgår synlige overgange.

Afslut hvert felt med lange, rolige rul i samme retning.

Pres ikke hårdt på rullen – lad rullen og malingen gøre arbejdet. Når rullen begynder at mangle maling, så fyld den op igen i stedet for at forsøge at presse den sidste maling ud på væggen.
Maling af væg med malerrulle

5. Mal igen

Lad første lag tørre efter anvisningen, og giv derefter væggen næste lag.

Fortsæt, indtil farven står helt dækkende og ensartet med en flot, jævn overflade.

Enkelte meget rene og mættede farver kan kræve 3 eller 4 lag, før resultatet er helt i mål.

6. Fjern tapen

Når du har malet sidste lag, fjerner du malertapen forsigtigt, mens malingen stadig er let fugtig.

Træk tapen roligt af, så du mindsker risikoen for at beskadige den nymalede kant.
Malertape fjernes efter maling af væg

Vores bedste tip

Godt forarbejde, en rulle mættet med maling og rolige bevægelser gør hele forskellen. Fordel malingen jævnt, og arbejd systematisk hen over væggen – fx fra venstre mod højre.

Og vigtigst af alt: Kast dig ud i det! Du bliver kun bedre af at få det i hænderne og gøre det selv. Det behøver ikke være perfekt første gang – øvelse gør virkelig en forskel.

Vi hepper på dig! 💛

Har du lyst, så send os dit før- og efterbillede på lesifrecolours@decofarver.dk. Vi elsker at se jeres forvandlinger og deler dem gerne som inspiration for andre – med navn eller anonymt, helt som du ønsker.

Før og efter

Rum med hvide vægge før maling
Rum efter maling med LeSifre Colours vægmaling

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og få nyheder, farverig inspiration og gode råd.

Copyright 2026 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92
Udviklet af Dandodesign