Historien bag farven
Lilla har altid skilt vandene. Enten elsker vi den, eller også ved vi ikke helt, hvad vi skal stille op med den. Måske er det, fordi lilla befinder sig mellem det varme røde og det kølige blå og rummer begge dele på én gang. Energi og ro. Varme og kølighed. Noget blødt og samtidig noget stærkt.
Jeg hører til dem, der elsker lilla. For når lilla rammer rigtigt, synes jeg næsten ikke, vi kan få nok. Den er uimodståelig, raffineret og lidt svær at regne ud.
Navnet kommer fra den måde, farven arbejder sammen med andre farver på. Som en paraply skaber ly, kan Paraply ly samle selv stærke farver omkring sig. Den får farver, der ellers stritter i hver sin retning, til at falde på plads.
Måske er det dét, godt ly kan. Give plads, omfavne og forene.
Farven
Paraply ly er en lys pastellilla med mere varme og rødme end Pletskud. Den har masser af kulør og føles både rolig og fuld af energi – og det er netop den modsætning, der gør den så interessant.
Den ændrer karakter med sine omgivelser. Brune og rødlige toner trækker varmen frem. Grøn og blå gør den friskere og mere overraskende, mens gul skruer op for energien.
Sådan bruger du farven
Paraply ly er allerbedst, når den ikke står alene. Lad den møde de farver, du måske ellers har svært ved at få til at hænge sammen.
Prøv den dér, hvor du normalt ville have valgt noget neutralt – som baggrund for kunst, omkring farverige møbler eller midt i en palette, der mangler noget til at samle sig om.
Den er langt fra neutral, men kan noget af det samme: få alt det andet til at hænge sammen.
Malingen bag farven
Alle farver i LeSifre Colours tones i DecoTREND – DecoFarvers Svanemærkede serie af kvalitetsmaling.
Det betyder, at du kan få din LeSifre-farve som maling til vægge, lofter, træværk, møbler og vådrum – og vælge den malingstype, der passer til den overflade, du skal male.
På den måde kan du lade den samme farve gå igen på tværs af hjemmet – og skabe sammenhæng med farverne hele vejen rundt.
Farvekombinationer
Vælg én eller flere farver – eller byg din egen palette.
Roligt & harmonisk
Høloft symfoni •
Midnatssol •
Daggry uden filter
Let & levende
Peach Peace •
Hyldeblomstbad • Solodans
Kontrast & karakter
Kys mig over gærdet •
Appelsinhøst •
Kirsebærtrøffel •
Kløverregn
Lad farven leve videre i indretningen