Historien bag farven
Lilla har aldrig været en helt almindelig farve. Engang var den så kostbar, at den var forbeholdt kongelige, magt og rigdom. Det smiler jeg af, for min lilla har jord på knæene.
Jeg elsker lavendelbuske. De store, støvede lilla tuer, der vælter ud over kanterne, summer af bier og dufter så kraftigt, at det næsten bliver for meget. Lavendel ser blid ud, men den er faktisk ret insisterende. Både farven og duften bliver hængende.
Det er Lavendel Rabalder. Noget fint og noget vildt. Noget kongeligt og noget jordbundet.
Farven
Lavendel Rabalder er en blød, støvet lilla med et grumset, gråligt træk, som tager det søde ud og gør den mere jordnær og rå - uden at den mister sin farve.
Den er afdæmpet uden at være anonym.
Sådan bruger du farven
Lavendel Rabalder kan både fylde og nøjes med at blande sig. Lad den lande i loftet eller på gulvet, hvor den bliver en uventet farveflade, eller brug den på køkkenfronter, et spisebord eller et enkelt møbel.
På væggene elsker jeg den især i mødet med en roligere komplementærfarve på den modsatte væg. Her får den støvede lilla mere liv, uden at rummet mister sin ro. Det er en farve, der godt må komme lidt uventet. Over hovedet, under fødderne eller lige midt i det hele.
Malingen bag farven
Alle farver i LeSifre Colours tones i DecoTREND – DecoFarvers Svanemærkede serie af kvalitetsmaling.
Det betyder, at du kan få din LeSifre-farve som maling til vægge, lofter, træværk, møbler og vådrum – og vælge den malingstype, der passer til den overflade, du skal male.
På den måde kan du lade den samme farve gå igen på tværs af hjemmet – og skabe sammenhæng med farverne hele vejen rundt.
Farvekombinationer
Vælg én eller flere farver – eller byg din egen palette.
Roligt & harmonisk
Kæruld • Gækkebrev •
Midnatssol
Let & levende
Tvillingedis •
Daggry uden filter • Avocadocreme
Kontrast & karakter
Midnatssol •
Vintergrøn • Påskefrokost •
Citronfromage
Lad farven leve videre i indretningen