Historien bag farven
Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig elsker risengrød – eller om det bare er smørklatten og kanelsukkeret. For det er jo dér, det sker. I den lille sø midt på tallerkenen, hvor det hele langsomt flyder sammen. Kanelsukkeret, der bliver mørkt og blankt. Den varme, krydrede sø, der langsomt breder sig ud over grøden.
Der, hvor det søde smelter.
Farven
Kanelsukker er en varm, krydret brun med gyldne og karamelfarvede toner. Ikke mørk chokoladebrun, men den lysere, varme brune, der opstår, når kanel, sukker og smeltet smør flyder sammen. Den har noget ristet og gyldent over sig og bliver dybere, når lyset falder. En brun med masser af kulør, som kan give et rum varme med det samme.
Sådan bruger du farven
Kanelsukker er fantastisk, når den får lov at møde en anden farve på de store flader. Mal fx loftet i den med rosa, lyseblå eller lysegule vægge – eller gå all in i et mindre rum. Vægge, loft, dør og karm i Kanelsukker giver et varmt, omsluttende farvebad, hvor kunst, lamper og møbler får lov til at træde tydeligt frem.
Vil du fremhæve det gyldne og næsten orange i Kanelsukker, så sæt den sammen med blå. Den kølige blå skaber en varm-kold-kontrast, der får Kanelsukker til at opleves endnu varmere og mere glødende.
Lad også det brune gå igen andre steder – i træ, ravfarvet glas, keramik, kunst eller tekstiler. Det behøver ikke være samme brune nuance. Når farvefamilien gentager sig forskellige steder i rummet, skaber det sammenhæng og får indretningen til at føles mere harmonisk.
Malingen bag farven
Alle farver i LeSifre Colours tones i DecoTREND – DecoFarvers Svanemærkede serie af kvalitetsmaling.
Det betyder, at du kan få din LeSifre-farve som maling til vægge, lofter, træværk, møbler og vådrum – og vælge den malingstype, der passer til den overflade, du skal male.
På den måde kan du lade den samme farve gå igen på tværs af hjemmet – og skabe sammenhæng med farverne hele vejen rundt.
Farvekombinationer
Vælg én eller flere farver – eller byg din egen palette.
Roligt & harmonisk
Kæruld •
Tvillingedis •
Cappuccino kys
Let & levende
Nattens Dronning •
Pære Colada •
Ferskenfest
Kontrast & karakter
Blå vipper •
Bubblegum Breeze •
Fodspor i sne
Lad farven leve videre i indretningen