Søg produkter og artikler
 
Log ind
0
Kurv

Lagt i kurven

Tøm kurven
0%
Levering:0,00 DKK
Totalpris:0,00 DKK
 
Spar 20% på alt indendørs maling | Brug koden: INDE20 🤩
Levering inden weekenden? Bestil senest i morgen kl. 14:00 🚚
Dybkølig Flaskegrøn
‹
›
Varenummer: LS-84
DecoFarver

Dybkølig Flaskegrøn

Dyb . Mættet . Nostalgisk

En grøn, der samler rummet - og dem, der er i det.

69,00
Bestil en farveprøve, hvis du vil teste inden køb af maling.
Køb farveprøve
Bestil maling
Tilpas din maling så den passer til det, du skal male
Hvilket rum skal du male?
Gang/Entré
Køkken
Børneværelse
Soveværelse
Stue
Badeværelse
Hvad skal du male?
Vægge
Træværk (karme, paneler, skabe, møbler m.m.)
Udseende
Mat
Halvmat
Halvblank
Blank
1
Tilføj til kurv
Vælg Produkt
Tilføj til kurv
Levering om 1-2 dage Se leveringsmuligheder
Mulighed for Click & Collect
BeskrivelseSpecifikationer

Historien bag farven

Jeg har altid holdt af sangen Noget om helte. Der er noget både sørgmodigt og livsbekræftende over den - og samtidig noget helt almindeligt hverdagssmukt. "Livet er en dejlig gave" - og midt i sangen står øllerne side om side med krokus på bordet. Det store liv lige dér i det helt almindelige.

Som barn boede jeg i kollektiv på landet, og de kølige grønne ølflasker hører uløseligt sammen med mine minder derfra. De voksne var læger, lærere og alt muligt andet, men når arbejdsdagen var slut, samledes de over en øl. De arbejdede, byggede, dyrkede jorden og tog fat - og jeg husker latteren, snakken og det helt særlige fællesskab omkring alt det, der skulle gøres.

Ude i en af laderne havde vi et flaskerum. Øllerne stod på rad og række, sodavand i alle farver - alt var på glas - og på væggen hang et A4-ark med en blyant i en snor. Tog man en øl eller sodavand, satte man en streg ud for sit navn. Det var 80'erne. Ingen talte om kostplaner, skridt eller træningscentre. De knoklede i flok, fik jord under neglene og grinede og snakkede, mens vi børn legede dagen lang. Det var et vidunderligt sted at være barn.

Måske er det derfor, jeg stadig elsker en øl på en rigtig glasflaske. Den kølige flaske i hånden. Lyden, når kapslen slipper. Dyb, kølig og mega nostalgisk.

Farven

Dybkølig Flaskegrøn er en dyb og mættet grøn med masser af kulør. Robust og ligefrem - hverken støvet eller sart. Den minder om klassisk grønt flaskeglas, men hvor glasset skifter med lyset, står farven tæt og koncentreret. Velkendt, rolig og dyb.

Sådan bruger du farven

Dybkølig Flaskegrøn kan sagtens bruges i store doser. Mal alle væggene, tag loftet med, eller brug den på køkkenfronter, skabe, træværk eller et stort møbel. På store flader bliver den omsluttende og dramatisk; i mindre doser giver den dybde til lysere farver.

Sæt den sammen med støvede grønne, varme cremefarver, brune og gyldne toner. Træ, krom, glas, keramik, uld og hør klæder dens dybe udtryk.

Vil du vække den, så giv den lyserød, lyseblå, fersken, gul eller klar rød som modspil. Og lad gerne den grønne farvefamilie dukke op igen i planter, kunst, glas, tekstiler eller små detaljer. Det behøver ikke være samme nuance. Gentagelsen er nok til at få rummet til at hænge sammen.

Malingen bag farven

Alle farver i LeSifre Colours tones i DecoTREND – DecoFarvers Svanemærkede serie af kvalitetsmaling.

Det betyder, at du kan få din LeSifre-farve som maling til vægge, lofter, træværk, møbler og vådrum – og vælge den malingstype, der passer til den overflade, du skal male.

På den måde kan du lade den samme farve gå igen på tværs af hjemmet – og skabe sammenhæng med farverne hele vejen rundt.

Vigtigt om dækkeevnen

Denne farve er meget ren og mættet og kan derfor kræve flere lag end normalt, særligt på træværk.

På træværk anbefaler vi derfor vores hæftegrunder først og derefter flere lag maling.

Det skyldes farvens intense pigmentering – ikke malingens kvalitet. Rene, mættede nuancer som denne kræver ganske enkelt lidt ekstra for at dække helt.

Farvekombinationer

Vælg én eller flere farver – eller byg din egen palette.

Roligt & harmonisk

Fjeldpryd • Pære Colada • Kæruld

Let & levende

Hyldeblomstbad • Tvillingedis • Nattens Dronning

Kontrast & karakter

Kirsebærtrøffel • Bubblegum Breeze • Tyggegummi
Lad farven leve videre i indretningen

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og få nyheder, farverig inspiration og gode råd.

Copyright 2026 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92
Udviklet af Dandodesign