Historien bag farven
Bananasplit er ikke kun en farve. Det er en dessert, der samler generationer. Min mor og mine søstre elsker den. Den bærer noget nostalgisk i sig – og får både børn og voksne til at le.
Der er noget særligt ved de smage, dufte og små traditioner, vi holder fast i gennem livet, og som langsomt bliver en del af vores historie. En bananasplit er ikke fin på den; banan, is, chokolade, flødeskum, nødder, krymmel – og måske en stjernekaster på toppen. Tilfældigt rodet, let gavmild og fuld af volumen.
Vi byggede altid vores egne, og ikke to blev nogensinde ens. Vi grinede af hinandens konstruktioner – måske er det dét, jeg elsker allermest ved en bananasplit:
Man bygger den selv, og den behøver ikke være perfekt for at være fantastisk. Præcis som et hjem.
Farven
Bananasplit er en lys, cremet gul med mere fylde end de helt sarte gule nuancer. Hvor Citronfromage er frisk og syrlig, er Bananasplit rundere, varmere og mere generøs i sit udtryk.
Bananasplit er farven til hjem, hvor glæden gerne må fylde.
Sådan bruger du farven
Brug Bananasplit dér, hvor livet samler sig – omkring spisebordet, på børneværelset, i køkkenet eller i rum med plads til mennesker og hverdagsrod.
Lad den møde andre farver, materialer og mønstre. Bananasplit har det bedst, når der sker lidt omkring den. Sammen med bløde farver bliver den roligere; med dybe og mættede farver får den mere kant og karakter.
Malingen bag farven
Alle farver i LeSifre Colours tones i DecoTREND – DecoFarvers Svanemærkede serie af kvalitetsmaling.
Det betyder, at du kan få din LeSifre-farve som maling til vægge, lofter, træværk, møbler og vådrum – og vælge den malingstype, der passer til den overflade, du skal male.
På den måde kan du lade den samme farve gå igen på tværs af hjemmet – og skabe sammenhæng med farverne hele vejen rundt.
Farvekombinationer
Vælg én eller flere farver – eller byg din egen palette.
Roligt & harmonisk
Midnatssol •
Citronfromage •
Nyslået nuga • Høloft symfoni
Let & levende
Bubblegum Breeze •
Fodspor i sne •
Norsk guld • Avocadocreme
Kontrast & karakter
Blå vipper •
Postkasse hilsen •
Auberginedyb • Boomering
Lad farven leve videre i indretningen