Servicemeddelelse: Din købsoplevelse på DecoFarver.dk er som normalt, og varerne kommer frem. Der kan dog forekomme lidt længere leveringstid. God shopping :-)
Indtast din søgning
 
Kontakt os på Tlf. 60 56 57 50
åben i dag fra kl . 09:00-16:30
0
0,00 DKK
0

Vådrumsmaling - Den store guide til fugtfrie badeværelser og køkkener

 

Hvad er vådrumsmaling?

Det ligger ret meget i navnet for denne type maling. Vådrumsmaling kan komme i direkte kontakt med vand, uden at fugt eller vand trænger igennem og skaber en fugtskade. Det er utrolig smart i rum med meget vand og fugt - eksempelvis dit badeværelse. OBS - men du skal vide, at vådrumsmaling ikke kan erstatte en ordentlig vådrumssikring på dit badeværelse.
 

Hvilke underlag kan males på denne måde?

Her er vådrumsmaling en meget nem og taknemmelig form for maling. For den kan bruges på rigtig mange underlag. Puds, beton, gipsplader til vådrum, cementfiberplader og glasvæv er alle helt fine underlag.
 

Hvilke rum er oplagte til vådrumsmaling?

Vådrumsmaling er altid en god idé i rum, hvor der enten er meget fugt eller kan komme vandsprøjt. Det gør vådrumsmaling oplagt til:

Badeværelser → Uanset hvordan dit badeværelse er indrettet, vil der formentlig ofte være en del fugt i luften, når du tager bad. Find vådrumsmaling til badeværelser her.

Køkkener → I et køkken kan der sagtens komme både vand, olie, stege fedt og andet på væggene. Og dertil kommer damp fra madlavning. Så her er vådrumsmaling også oplagt. Find vådrumsmaling til køkkener her.

Bryggers → Hvis du eksempelvis har dit fyr stående i bryggerset - og måske også tørrer tøj her - er vådrumsmaling også en god idé.
 

Hvilke typer maling findes der?

De fleste typer maling til vådrum hører til kategorien acrylmaling. Det skyldes, at acryl er særligt vand- og fugtafvisende og samtidig modstandsdygtigt overfor mug og skimmelvækst. Noget der ellers hyppigt er et problem i vådrum.

Derudover har vores vådrumsmaling forskellige blanke eller matte overflader, afhængigt af hvor høj glans, du vælger. Glans er et udtryk for, hvor meget lak der er tilsat malingen og jo højre glans, jo mere lak - og jo mere lak, des blankere udseende.

Maling til vådrum med en høj glans er mest modstandsdygtigt og nemmest at rengøre uden farven smitter af.
 

Hvordan maler jeg med vådrumsmaling?

Som med alle andre maleprojekter er der nogle steps du skal igennem. Her gennemgår vi et typisk eksempel, når det kommer til vådrumsmaling: Maling af et badeværelse.

Sådan skal du gøre:

Rengør væggene grundigt
Brug grundrens og læg kræfter i for at få gjort ordentligt rent. Hvis der er alger eller en smule svamp på væggen så gå det selvfølgelig ordentligt efter. Hvis du er i tvivl så rengør flere gange, før du går videre.

Brug grunder til sugende underlag
Hvis dit underlag er meget sugende, bør du altid give det et lag vådrumsgrunder først. Det er også tilfældet, hvis du vil sætte glasvæv op. Så bør du først give underlaget vådrumsgrunder, så opsætte glasvæv og bagefter igen give vådrumsgrunder. Så bliver det et meget bedre resultat.

Test dit underlag
Her er et lille tip, hvis du vil teste, om din maling kan hæfte på underlaget. Smør lidt maling på underlaget og lad den tørre. Sæt herefter et stykke godt malertape på det malede område. Fjern med det samme tapen igen. Hvis malingen går løs, er dit underlag ikke stabilt nok til at blive malet.

Mal med vådrumsmaling
Så er det bare at komme i gang med din vådrumsmaling. Du kan både bruge pensel eller rulle. Tørretiden bør stå på malerbøtten, og det er - som i stort set alle sammenhænge - en god idé at give to lag.
 

Se hvordan du maler med vådrumsmaling her:




 

Hvilke farver kan jeg vælge?

Her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Det fleste af vores vådrumsmalinger kan fås i lige den farvenuance, du drømmer om. Går du efter Jotun og Beckers vådrumsmaling, kan den tones i præcis samme antal uanede farver som almindelig vægmaling
 

Kan jeg male fliser med vådrumsmaling?

Det kan du sagtens gøre. Først skal fliserne rengøres grundigt med grundrens og bagefter skal de males med hæftegrunder. Og så er de klar til at blive malet.
 

Vi hjælper dig fra A til Z

Er du i tvivl om hvilken type vådrumsmaling, du skal vælge? Vores fageksperter rådgiver dig meget gerne og kommer med anbefalinger og tips. Enten via chatten nederst til højre eller på telefon 60 56 57 50. Du er også meget velkommen til at besøge vores fysiske butik i Ringe.

Udenfor vores åbningstid, kan du sende en mail til kundeservice@decofarver.dk.