Skovgaard & Frydensberg linoliemaling til udendørs brug
Er dit træværk begyndt at se en anelse kedeligt ud? Med udendørs linoliemaling fra Skovgaard & Frydensberg kan du hurtigt friske dit træværk op igen, og faktisk tilfører træet ny livskraft. Udendørs linoliemaling har nemlig - i modsætning til vand- og terpentinfortyndbare malinger - meget fine molekyler, der trænger dybt ind i træet. Ved tørring udvider linolien sig 18-20%, hvorved alle huller og sprækker fyldes og lukkes, og der opnås derfor en uovertruffen vedhæftning.
Brug udendørs linoliemaling som træbeskyttelse
Det robuste og heldækkende beskyttelseslag, som udendørs linoliemalingen danner, vil tillade vanddampe at slippe ud og forhindrer vand og regn i at trænge ind. Derfor er udendørs linoliemaling også en fremragende beskyttelse, som følger træets bevægelser. Resultatet er den bedst mulige beskyttelse mod vind og vejr samt råd- og svampeangreb. De fleste træsvampe kræver en træfugtighed over 20% for at være virksomme, men her vil den udendørs linoliemaling sikre, at fugtighedsprocenten konstant holdes under dette niveau.
Dansk produceret og af højeste kvalitet
Udendørs linoliemalingen fra Skovgaard & Frydensberg indeholder ikke terpentin eller andre opløsningsmidler, der kan forringe malingen og ødelægge træets opbygning og miljøet. Råvarerne er nøje udvalgte, og alt maling, der er produceret af Skovgaard & Frydensberg er valset på et 3-valseværk for at rive pigmenterne på den mest hensigtsmæssige måde, for at sikre en bredere dække- og rækkeevne. Derudover er produktet tilsat fungicider, som beskytter mod angreb af skimmel og belægninger på overfladen af træværket.
Den udendørs linoliemaling fra Skovgaard & Frydensberg findes i 18 flotte og spændende nuancer, og du kan finde inspiration til dit farvevalg i vores linoliemalings farvekort
her. Derudover kan du finde udendørs linoliemaling fra Skovgaard & Frydensberg i 1, 2.5 og 5 liters spande.
Køb udendørs linoliemaling hos DecoFarver
Hos DecoFarver kan du købe udendørs linoliemaling fra Skovgaard & Frydensberg, som er uundværlig til dit træværk udenfor. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice her på siden, via telefon eller over en e-mail. Hos DecoFarver er vi nemlig klar til at hjælpe og vejlede dig, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med dit malerprojekt.
Derudover tilbyder vi hos DecoFarver gratis levering ved køb for over 499 kr., og ellers kan du også altid afhente din ordre gratis på vores hovedlager i Odense. Vi hos DecoFarver ønsker dig rigtig god arbejdslyst!