Søg produkter og artikler
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Lagt i kurven

Tøm kurven
0%
Levering:0,00 DKK
Totalpris:0,00 DKK

Rullespartel I Sådan kan du spartle NEMT og HURTIGT


En rullespartel er en perfekt tilgang til dig, der skal fuldspartle flere store flader. Ved at bruge rullespartelmasse kan du nemlig spare en masse tid og arbejde. Og det er jo skønt for gør-det-selv folket - for så er der også tid til at slappe af. Spartling af vægge har aldrig været nemmere.

Her går vi i dybden med rullespartel og giver dig alt det information, du har brug for.
 
Jesper Laursen
- Malerekspert
Senest opdateret02 februar, 2026

Hvad er rullespartel?

Rullespartel er en særlig type spartelmasse, der er specielt udviklet til at kunne blive rullet på overflader med en malerrulle. Prisen på rullespartel er meget på niveau med normal spartelmasse.

Hvorfor er det smart at bruge rullespartel?

Fuldspartling af vægge tager både tid og kræfter. 

Det hårde består i at påføre selve spartelmassen på væggen. For spartlen skal gentagne gange hen over og samtidig presses ind mod væggen. Når den bevægelse gentages igen og igen på flere, store flader, er der tale om hårdt arbejde.

Med rullespartel er den hårde del af arbejdet gjort væsentligt nemmere.

Her dypper du nemlig bare en malerrulle direkte ned i en spand med rullespartel og påfører  spartelmassen på væggen.

Det er altså meget lig med det at male med normal maling med en malerrulle. 

Når du har påført rullespartel, skal den efterfølgende med det samme glattes ud. Brug eventuelt en glittespartel der er udviklet netop til rullespartel.

Det værktøj skal du bruge

Som med alt andet gør-det-selv arbejde kræves der værktøj for at komme i gang:

Find det rette værktøj her:

Step by step guide - Sådan rullespartler du en væg

Nu gennemgår vi, hvordan du skal gøre, når du skal bruge rullespartel.

1. Gør underlaget klar: Søm, skruer og eventuelt løst puds skal fjernes fra væggen. Dæk ligeledes af på gulvet eller til tilstødende vægge hvis det er nødvendigt

2.  Fugt malerrullen med vand. Når malerrullen er fugtet, 'arbejder' du spartelmassen ind i rullen. Der skal være et jævnt lag af spartelmasse på hele rullen.

3. Gå i gang. Nu 'kører' du med malerrullen på væggen og fordeler spartelmassen. Gå efter et jævnt lag på 0-2 mm, og vær ikke nærig med spartelmassen (der skal et jævnt og ensartet lag på). Brug gerne en malerrulle med forlængerskaft til de store flader og en lille rulle langs kanterne. Hvis der er tale om en lille væg så påfør på hele væggen på én gang. Sørg for at arbejde i et relativ højt tempo og hold ikke pauser. Spartelmassen må ikke nå at tørre op, når du har glattet den ud.

4. Glat ud. Nu skifter du til glittespartel eller en normal, bred spartel. Start fra væggens ene siden og glat spartelmassen ud. Hold et godt, fast greb i spartlen og tryk jævnt på den våde spartelmasse mens du bevæger spartlen.

5. Lad tørre og slib. Når spartelmassen er tør, går du forsigtigt væggen efter med sandpapir (korn 100-120). Husk din støvmaske. Denne video viser fint de forskellige arbejdsgange.

Nu er væggen klar til den videre behandling - måske maling eller glasfilt eller glasvæv.

Få hjælp af vores eksperter

Er du gået fast og har brug for hjælp? Så kontakt vores dygtige kundeservice med det samme. Her sidder fagfolk klar til at hjælpe dig.

Find din rullespartel her:

Vil du have flere malertips, så skriv dig op til vores nyhedsbrev

Relaterede artikler:

Copyright 2026 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Betalingskort Udviklet af Dandodesign