Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Tre løver fra Løvens Hule investerer 2,7 millioner kroner i DecoFarver




Det var et par glade fynboer, der torsdag aften den 7. januar 2021 kunne sige ja til en samlet investering på 2,7 millioner i DR-programmet Løvens Hule.

Tre ud af fem løver valgte hver at investere 900.000 kroner i malervirksomheden, der siden 2013 har solgt billig kvalitetsmaling med hurtig levering til danskerne.

Det betød, at løverne værdiansatte DecoFarver.dk  - der blev etableret i 2013 - til 9.000.000 kroner.

"Vi er utrolig glade for investeringen og det kommende samarbejde. De tre løver har kæmpe stor erfaring med både e-handel, bestyrelsesarbejde og skalering af virksomheder. Og det kan vi drage stor nytte af på vores fortsatte rejse," siger Jesper Laursen, der sammen med sin barndomsven, Brian Dennis Jensen, stiftede DecoFarver.dk.


"En imponerende investeringscase"

De tre løver blev i programmet blandt andet præsenteret for DecoFarver.dk's imponerende væksttal ( og store ambitioner - blandt andet om at tage endnu større markedsandele på det danske marked samt udvide til nye markeder på sigt. 

Og det gjorde indtryk på løverne:

"DecoFarvers tal alene gør det til en imponerende investeringscase. Og vi tror meget på, at det kan lade sig gøre at tage endnu større markedsandele fra det lidt søvnige e-marked for maling. Kombinationen af veluddannet fagpersonale, der kan rådgive kunderne, og en prispolitik, der er meget svært for konkurrenterne at slå, gør, at vi står med en gylden mulighed for at blive en endnu større forretning. Lykkes vi på samme måde med etableringen i andre lande, hvor markedssituationen er nogenlunde den samme, ser vi på en rigtig spændende virksomhed i løbet af de næstkommende år", siger Jacob Risgaard fra Coolshop på vegne af Løve-trekløveret.


Om Jacob Risgaard

Jacob Risgaard er medstifter af onlinekoncernen Coolshop og kendt fra DR's Løvens Hule, hvor han medvirker som dommer. Som iværksætter har Jacob Risgaard drevet online virksomhed med stor succes siden 1996. 


Om Mia Wagner

Mia Wagner er iværksætter og står bag platformen Nordic Female Founders, der skal styrke kvinder i dansk erhvervsliv. Hun  har tidligere været administrerende direktør for Freeway-koncernen, som investerer i iværksætteri.


Om Jan Lehrmann

Jan Lehrmann er medstifter af Benjamin Media og BilBasen. I dag er han blandt andet bestyrelsesformand for butikskæden Normal, og siden 2019 har han været investor i Løvens Hule.


Om DecoFarver.dk 

DecoFarver blev grundlagt i 2013 af barndomsvennerne Brian Dennis Jensen (til højre) og Jesper Laursen. DecoFarver har specialiseret sig i at sælge kvalitetsmaling online til lave prise og med hurtig levering. Selvom virksomheden har base i Ringe på Midtfyn, strækker DecoFarvers onlinevirksomhed sig til hele Danmark med maling til både erhvervsdrivende og private. 



Udover den blomstrende nethandel har DecoFarver en fysisk butik i Odense (Bogensevej 64). DecoFarver forhandler en række kendte mærker som Beck & Jørgensen, Jotun, KEIM, Caparol, Junckers m.fl. 

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign