Hvordan fjerner man maling udendørs?
Du kan fjerne gammel maling udendørs på forskellige måder. Her giver vi dig 3 metoder til at fjerne maling udendørs samt fortæller dig, hvordan du fjerner pletter af maling fra mursten og fliser.
Læs vores guide og bliv klar til dit kommende malerprojekt her.
Malingfjerner er god, når du ønsker at fjerne et lag maling eller to fra en træfacade, men mindre velegnet, når der skal fjernes mange lag gammel maling. Benyt en pensel til at dække overfladen med malingfjerneren og følg instruksen på bøtten i forhold til, hvor længe malingfjerneren skal virke. Når den har virket længe nok, kan du benytte en spartel til at skrabe den gamle maling af. Når du er tilfreds med resultatet, giver du til slut et lag terpentin eller ætanol med en pensel.
Opløs ca. 60 g kaustisk soda i en halv liter vand og påfør blandingen på træet. Dæk af med husholdningsfilm. Efter ca. 3 timer kan du fjerne husholdningsfilmen og skrabe den gamle maling af. Benyt altid kaustisk soda med omtanke, da den er hård ved miljøet og farlig for øjne og hud, hvis du kommer i berøring med den.
Ønsker du at fjerne flere lag gammel maling, kan du med fordel benytte en varmepistol til formålet. Varmen har den effekt, at malingen opløses fra bindingerne i væggen og således bliver let at skrabe af. Opvarm malingen, til den begynder at give slip på træet og benyt derefter en spartel til at fjerne den.
Det gode ved at anvende en varmepistol er, at du er fri for at bruge kemi til at fjerne malingen. Ulempen er imidlertid, at du i værste tilfælde kan risikere at antænde en brand. Vær derfor sikker på, at du altid benytter
en moderne varmepistol, der opvarmer til den rigtige temperatur, uden risiko for antænding. Husk derudover at slukke varmepistolen, når det ikke er i brug og placer aldrig din hånd mellem varmepistolen og væggen.
Produkter til at fjerne maling
Hvordan fjerner man maling fra mursten og fliser
Har du malet din facade, så er det meget sandsynligt, at du vil have behov for at fjerne maling fra mursten eller fliser efterfølgende. Det kan imidlertid vise sig at være mere besværligt, end man skulle tro. Overfladen er normalt ret hurtig og let at rengøre ved skrabning og slibning, men da fliser og murstens er meget sugende, kan pletter af maling ofte trænge dybt ind materialet. Det er derfor godt at fjerne malingen hurtigst muligt.
Sådan fjerner du våd maling
Ønsker du at fjerne våd vandbaseret maling kan du som regel gøre det med nogle stykker køkkenrulle eller en klud og derefter vaske fliserne med vand. Ved våd oliebaseret maling følger du samme procedure, men drysser til slut fliserne med lidt savsmuld.
Sådan fjerner du tør maling
Størstedelen af tør maling kan skrabes af fliserne med belægningssten. Er den trængt dybt ind i eksempelvis betonfliser, kan du med fordel benytte en blæselampe til at brænde den af. Du kan også forsøge at opløse resten af pletten med
malingsfjerner.
Husk altid at afprøve proceduren på et ikke-synligt sted for at danne dig et indtryk af resultatet.