Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Husk spærregrunder før du maler og få flotte resultater


Hvad er spærregrunder?

Spærregrunder er en primer eller grunder, der sikrer, at slemme pletter ikke trænger igennem et nyt lag topmaling. Produktet ligger nemlig som et spærrende lag, hvoraf navnet spærregrunder også kommer fra. Det kan være pletter, der kommer fra sod, nikotin eller fugt - og uden spærregrunder er det ganske sandsynligt, at pletterne igen og igen kommer frem, uanset hvor mange gange man maler dem over.


Hvordan virker spærregrunder?

Når du maler din væg med spærregrunder, opløser grunderen de farvestoffer, der er vandopløselige - og derfor kan det se ud, som om at pletten har bevæget sig igennem spærregrunderen. Men bare roligt, det er helt normalt og faktisk sådan, det skal se ud. Når du har behandlet pletten 2-3 gange med spærregrunder, vil den i stort set alle tilfælde være fortid, og du vil være klar til at lægge det sidste lag topmaling.


Sådan bruger du spærregrunder – trin-for-trin guide

I vores trin-for-trin guide vil vi dykke ned i den konkrete fremgangsmåde, når du vil bruge spærregrunder, så du er godt klædt på fra start til slut i dit malerprojekt.


Trin 1: Løs det grundlæggende problem til pletten

Når du arbejder med spærregrunder, er dette trin noget at det vigtigste at huske. Her skal du spørge dig selv, hvordan det kan være, at denne plet igen og igen dukker frem. Der kan være mange grunde, og det kommer helt an på din bolig. Derfor har vi samlet nogle af de klassiske problemer, som ofte er set:
 
  • Nikotinpletter, hvis du har købt et hjem, hvor den tidligere ejer har røget mange cigaretter dagligt i rigtig mange år. Her vil væggene typisk være godt medtaget af nikotinen, hvorfor der vil komme gule pletter frem igen og igen.
     
  • Fugtpletter, i tilfælde af, at der er én eller anden form for vandskade i dit hus. Et eksempel er en radiator på 1. salen af dit hus, der lækker, og som derfor medfører en vandskade, der misfarver din væg i stueplanen.
     
  • Sodpletter, hvis eksempelvis et stearinlys har efterladt pletter af sod på din væg. Her skal lyset selvfølgelig flyttes, og området skal vaskes grundigt af.

Hvad end der er årsagen til pletter på vægge og lofter i din bolig, er det vigtigt at finde ud af hvor og hvorfor, inden du går i gang med at male. For bruger du blot spærregrunder uden at kende til problemet kan pletterne ske at dukke frem igen.


Trin 2: Rengør området

Nu er det tid til at behandle det område, som skal grundes. Her bruger du en helt klassisk grundrens og får gjort grundigt rent.

Du kan behandle hele loftet eller væggen, eller blot nøjes med at behandle det område, hvor pletten (eller pletterne kommer frem). Behandler du kun det område, hvor pletten befinder sig, skal du blot sørge for at dække hele området plus mindst 20 cm i alle retninger.


Trin 3: Mal med spærregrunder

Når området er tørt, er det tid til at male med spærregrunderen. Det gør du enten med pensel eller malerrulle. Der skal mindst være 5 grader, og der må ikke være en luftfugtighed på mere end 80%, når du maler. Vent 24 timer, og giv derefter området en ny omgang spærregrunder. Tørretiden er vigtig at overholde, for det er først, når det første lag grunder er tørt, at de problematiske farvestoffer bliver fastholdt og opfanget. Når det sker, kan de altså ikke længere trænge igennem den nye vægmaling.


Trin 4: Mal med din topmaling

Hvis du står og kigger på det behandlede område og tænker "der er da noget galt her", er du ikke den første. For du står måske og tænker, at spærregrunderen overhovedet ikke virker, fordi pletten stadig er synlig. Men bare rolig. Nogle gange er misfarvningerne stadig synlige, men fordi spærregrunderen har “bundet” sig til farvestofferne, kan de ikke vandre videre igennem dit lag topmaling.

Du er derfor nu klar til at male med topmaling, at tapetsere eller hvordan end du vil afslutte dit maleprojekt.


Gode råd:

  • Spærregrunderen skal opbevares køligt, frostfrit og uden direkte sollys.
  • Du må ikke fortynde spærregrunder, da det vil reducere den spærrende effekt. Derfor fås produktet kun i hvid.
  • Husk, at spærregrunder kun kan bruges indenfor.


DecoFarver anbefaler DecoTREND 2-i-1 IsoFinish

Hos DecoFarver forhandler vi mange slags spærregrundere – dog er vores favorit uden tvivl DecoTREND 2-i-1 IsoFinish. Her er der nemlig tale om et produkt i meget høj kvalitet og med eminente spærrende egenskaber, en høj dækkeevne, hvidhed og suveræne arbejdsegenskaber.

Derudover forhandler vi også spærregrundere fra Beck & Jørgensen og Caparol.


Får jeg fugt i væggene?

Er der tale om fugtige vægge, så anbefaler vi hos Decofarver, at du ikke bruger spærregrunder, da fugten fortsat vil være i væggen. Derved risikerer du, at du ikke opdager, at dine vægge er ødelagte indefra. Er du i tvivl, er en god idé at få en byggesagkyndig til at besigtige din bolig, så du er sikker på, at alt er som det skal være, inden du går i gang med dit næste projekt.


Køb spærregrunder hos DecoFarver

Ønsker du at få bugt med pletterne på vægge og lofter i hjemmet, så kan du hos DecoFarver købe spærregrunder. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice her på siden, via telefon eller over en e-mail. Hos DecoFarver er vi nemlig klar til at hjælpe og vejlede dig, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med dit malerprojekt. Derudover er du også altid velkommen til at besøge vores fysiske butik i Odense, hvor vores dygtige personale står klar til at tage imod dig.

Hos DecoFarver tilbyder vi gratis levering ved køb for over 499 kr. Du kan også altid afhente din ordre gratis på vores hovedlager i Odense. Vi hos DecoFarver ønsker dig rigtig god arbejdslyst!

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign