Guldberg Pensler - Malermesterens foretrukne pensel!

Stort udvalg af Guldberg pensler

Om Guldberg Penselfabrik

Guldberg Håndlavet Pensler er godt dansk håndværk. Hemmeligheden bag en god malerpensel er omhu, fra udvælgelse af børster, til udvikling af produktet til den håndlavede fabrikation af den færdige pensel, for ikke at glemme den efterfølgende kvalitetskontrol.

Guldberg Penselfabrik er producenten bag Guldberg pensler. Penslerne er udviklet i samarbejde med danske malere gennem mere end 30 år og håndfremstillet efter gamle danske håndværkstraditioner.

Guldberg Håndlavet Pensler fås med naturbørster og med syntetiske børster. Børsterne er nænsomt forarbejdet og afgiver malingen på en sådan måde, at der opnås en jævn overflade lige fra første penselstrøg. Begge typer pensler holder længe og er lige gode hver gang du maler.

Penslerne med syntetiske børster er dog særligt velegnet til opgaver, hvor der kræves ekstra præcision – eksempelvis beskæringsopgaver. De syntetiske børster får malingen til at flyde utrolig godt, og børsterne er yderst slidstærke og lette at rengøre. Skafterne er af ubehandlet bøgetræ og ergonomisk udformet, så de ligger godt i hånden.

Få hjælp til at vælge den helt rigtige Guldberg Pensel til dit malerprojekt - Læs den store Guldberg Penselguide her!
 

Historien om Gulberg Penselfabrik

Efter at have forhandlet pensler på det danske marked gennem flere år, indså Børge Guldberg, at der var stor efterspørgsel på håndlavede pensler af høj kvalitet. Det viste sig dog, at det var meget vanskeligt at skaffe pensler, der kunne tilfredsstille den kræsne bruger.

Dette er indledningen til historien om hvordan Guldberg Penselfabrik blev til. Børge Guldberg tog konsekvensen, og igangsatte sin egen produktion af håndlavede pensler. Inden opstarten lå der dog et stort udviklingsarbejde, som foregik i samarbejde med de professionelle brugere. Dette udviklingsarbejde resulterede først og fremmest i den kendte ovalpensel, som er en af de mest populære pensler i Guldbergs sortiment.

Produktionen startede i marts 1979 i ydmyge lokaler på Christian 10 Gade i Kolding, men succesen gjorde, at man hurtigt flyttede til Dalbygade. Sortimentet blev hurtigt udvidet, så det omfattede både specialpensler til skibsindustrien, specialpensler til mølle- og autoindustrien, og ikke mindst et omfattende sortiment til malermestrene. Ud over de håndlavede pensler har Guldberg et omfattende sortiment indenfor forskellige handelsvarer.

Da Børge Guldberg i 1992 ønskede at trække sig tilbage, solgte han virksomheden til Beck & Jørgensen A/S, men Guldberg familien er stadig repræsenteret i virksomheden, da Kirsten Guldberg er ansat som produktionsleder. Lokalerne i Dalbygade er sidenhen blevet udskiftet, og i dag holder Guldberg Penselfabrik til på Jernet 4D i Kolding.
 

Guldberg Penselrens - et unikt produkt

Guldberg Håndlavet er pensler af 100 % naturmaterialer, som holder rigtig længe – og endnu længere når de rengøres efter brug. Guldberg Penselrens er et middel til rengøring af pensler og andre malerredskaber. Det unikke ved produktet er, at det, foruden den rensende effekt, har en beskyttende og plejende virkning på børsterne. Også kan den samme væske bruges igen og igen. Guldberg Penselrens fjerner såvel olie- som vandbaseret maling – også gammelt og indtørret maling.

Læs mere om hvordan du vedligeholder dine Guldberg pensler her!

DecoFarver.dk er autoriseret forhandler af de eftertragtede Guldberg Håndlavet Pensler.


Bestil dine Guldberg pensler hos DecoFarver.dk

Når du er nået frem til, hvilken Guldberg pensel, du gerne vil have, kan du med fordel bestille den her på siden. Det er nemt og bekvemt. Vi leverer lynhurtigt, og prisen er helt i bund. Faktisk tør vi godt garantere, at vores priser er de laveste på hele internettet.

Har du spørgsmål forud for dit køb, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi sidder klar til at tale med dig på 60 56 57 50.
 

Læs mere om produkterne og køb dem her:

» Guldberg Pensler
» Guldberg Penselrens