Maling til skorstenHer finder du et udvalg af vores mest populære maling til skorstenEr du i tvivl om hvilken maling du skal vælge? Prøv rådgiveren her, og få hjælp til at finde den maling der passer præcis dit projekt! |
Den rette maling til skorsten
Trænger skorstenen til et frisk pust? Med god vejledning og de rette redskaber kan du sagtens selv pifte den op. Læs med videre i vores guide, og bliv hurtig klog på, hvad du skal bruge, og hvordan du opnår et godt resultat, når du skal male husets skorsten.Den rette maling til skorsten
Vi anbefaler, at du bruger en selvrensende maling, når du skal male din skorsten. Denne type maling bliver nemlig glattere og hårdere end ved brug af almindelig facademaling. Dette resulterer i, at overfladen bliver meget slidstærk og modstandsdygtig overfor vind og vejr. Den selvrensende effekt gør, at overfladen virker nymalet hver dag året rundt, og derfor er denne type maling netop god at bruge til husets facade og ikke mindst husets skorsten.Den selvrensende teknologi betyder samtidig, at kun meget lidt snavs sætter sig fast, og at overfladen nemt kan skylles ren, når det regner, hvilket giver mindre grobund for alger og skimmel.
Selvrensende maling kommer i mere end 1000 forskellige farvekombinationer, hvorfor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilken farve du kan male din skorsten i.
Gode redskaber
Som med alle andre gør-det-selv projekter skal du bruge de rette redskaber for at opnå et flot resultat. Vi har derfor listet de redskaber, som – efter vores mening – er uundværlige, når du skal male din skorsten.- Maling i din foretrukne farve
- Grunder (hvis skorstenen er nypudset)
- Algerens
- Stige
- Pensler
- Malerrulle og skaft
- Kost
Sådan maler du din skorsten
I vores nedenstående trin-for-trin guide kan du hurtigt finde ud af, hvordan du kommer godt fra start, og sikkert i mål, når du skal male skorstenen.1. Tjek for revner og andre skader
Det er en rigtig god idé at tage hensyn til underlaget og vide, om underlaget egner sig til at blive malet. Er fuger og puds porøse eller er der andre skader? Uanset hvad skal disse udbedres, før du kan begynde dit malerarbejde.2. Rens skorstenens overflade
Er skorstenens overflade angrebet af mos, alger, sod eller andet snavs, skal den renses, inden du begynder at male. Skrub gerne overfladen med en kost eller børste, og rens herefter grundigt med facadevask eller algerens.3. Husk grunder
Hvis skorstenen er nypudset skal overfladen grundes med murgrunder, så malingen efterfølgende kan binde bedre. Påfør murgrunderen med en malerrulle eller pensel. Lad den herefter tørre i 4-6 timer.4. Mal skorstenen
Nu kan du godt trække i handskerne og gribe penslen, for nu er det tid til at male skorstenen i din foretrukne farve. Husk at røre jævnligt i spanden. Derudover anbefaler vi også, at du maler vådt-i-vådt. Det vil sige, at du ikke stopper op undervejs, men at du færdiggør hver enkel flade, inden du går videre eller holder pause.Et godt tip:
Det er vigtigt, at du holder øje med vejrudsigten, når dit malerarbejde foregår udendørs. Et godt malervejr er nemlig tørvejr og uden en for skarp sol.Brug for hjælp til maling til skorsten?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til skorstensmaling? Så er du altid velkommen til at kontakte os – enten online, over telefon eller i vores butik i Odense. Hos DecoFarver er vi nemlig klar til at hjælpe og vejlede, så du kan komme i gang med dit næste malerprojekt.930