Forlæng levetiden på dine pensler og maleruller
Først og fremmest er det vigtigt, at vide hvornår dit malerværktøj skal bruges igen. Er der kun tale om kortere afbrydelser i malerarbejdet, kan du nemlig opbevare pensler og ruller i en lukket plastikpose. Her kan de nemlig holde sig fugtige i op til to døgn. Er der derimod tale om længere pauser imellem, skal du rengøre dit værktøj grundigt inden det gemmes væk.
Rengøring af vandbaseret maling
Sørg for at få skrabet alt det overskydende maling af malerrullen og penslerne inden du begynder at vaske dem af. Tag rullen af skaftet og vask den i en spand med varmt vand og lidt opvaskemiddel. For at tørre rullen kan du sætte den på skaftet igen, gå udenfor og drejer den rundt, så det resterende vand løber af rullen.
Stritter penslens hår efter at være blevet renset, kan du sætte
afdækningstape med den klæbrige side udad rundt om penslen, på den måde bliver hårene lige igen.
Rengøring af oliebaseret maling
Har du malet med oliebaseret maling, kan du rense rullen og dine pensler med
penselrens eller
mineralsk terpentin. Lad værktøjet stå i blandingen natten over og næste morgen er dit malergrej så godt som nyt.
Køb altid værktøj af god kvalitet
Du får det klart pæneste slutresultat, hvis du køber maleværktøj af god kvalitet. Det koster måske lidt ekstra, men pengene er hurtigt sparet, fordi du kan bruge værktøjet igen og igen. Det kræver dog, at det rengøres grundigt, hver gang du har brugt det.