B&J 726 Supergrund - Hvid trægrunder til grunding af indendørs træværk
Denne trægrunder fra Beck & Jørgensen er en vandbaseret, hurtigtørrende grundmaling, som du kan bruge, inden du skal male dit indendørs træværk i en ny farve. Den giver en særlig god vedhæftning på hårde og glatte flader og anvendes f.eks. på dørkarme, fodpaneler, køkkenlåger mv.
Den er særligt velegnet til at blive brugt inden, du skal male med
B&J Pari-Dan Acrylemalje 30 eller
B&J Pari-Dan Acrylemalje 50. Det bliver også kaldt en mellemmaling, fordi den bruges, inden du færdigmaler dit indendørs træværk.
Kan påføres med både pensel, malerulle og malersprøjte
726 Supergrund Trægrunder skal omrøres før brug, og du kan bruge både pensel, malerulle eller sprøjte til at påføre den. Denne grundmaling er hvid, og findes i 1 og 3 liters spande.
Underlaget skal være rent, tørt og matslebet. Påfør 726 Supergrund Trægrunder. For bedste resultat skal Supergrund Trægrunder tørre natten over og mellemslibes inden der færdigmales med Pari-Dan Acrylemalje. Mal ikke under +5 °C.
Produktfordele
- Sikrer at malingen sidder godt fast
- Giver en fyldig og dækkende bund
- Bruges indendørs på træværk
- Lugtsvag