B&J 118 Sandspartel Medium
118 Sandspartel Medium fra Beck & Jørgensen er en all-round spartelmasse i professionel kvalitet, som bruges på vægge og lofter indendørs. Spartelmassen er let at arbejde ned, og den giver en ensartet overflade, som er nem at arbejde videre med, uanset om du skal male eller sætte glasfilt/glasvæv op efterfølgende.
Kombinationen af høj fyldeevne og meget fine korn gør 118 Sandspartel Medium bredt anvendelig. Brug den indendørs i tørre rum til plet- og fuldspartling af lofter og vægge af f.eks. puds, beton, letbeton samt tidligere malede flader. Spartelmassen er let at fordele, fylder godt og er samtidig let at slibe i efterfølgende. 118 Sandspartel Medium er ligeledes velegnet til opsætning af
armeringsstrimler.
Overfladen skal være ren, tør og smittefri. Beck & Jørgensen 118 Sandspartel Medium er beregnet til håndspartling. Undlad at spartle hvis overfladetemperaturen er under +5 °C. Anvend tætsluttende
beskyttelsesbriller ved slibning.
Produktfordele
- Giver en medium/fin overflade med god fyldeevne
- Let at påføre ved fuldspartling
- Allround produkt, særligt velegnet til vægge og lofter