Vespox SL-300 Epoxybelægning - Slidstærk epoxy i 8 forskellige farver
Er du på udkig efter en selvudjævnende epoxymaling af høj kvalitet, der både kan anvendes som maling, toplag og imponerende New-Yorker-gulv, så kan du med fordel se nærmere på Vespox SL-300. Med denne robuste epoxymaling er det legende let at skabe et jævnt og glat resultat, der vil fremstå æstetisk smukt, som du kender det fra diverse boligprogrammer. Malingen giver dig en robust finish, der gør den velegnet til hverdagens mange udfordringer.
Hvorfor epoxygulve?
Et epoxygulv er det oplagte valg til dig, der ønsker et robust gulv med et industrielt look. Med sin helt glatte overflade er gulvet let at rengøre og kan holde til en hel del slitage, hvorfor det også ofte anvendes i fabrikshaller og lagerbygninger. Epoxygulve er imidlertid ikke kun populære pga. anvendeligheden, men også pga. det industrielle look, der gør, at de egner sig
perfekt til et moderne interiør med en rå stil og en upoleret kant.
Vespox SL-300 fås i 8 flotte farver, der passer perfekt til en kompromisløs indretningsstil.
Sådan anvender du Vespox SL-300 Epoxybelægning
1. Sørg for at prime dit underlag med
Vespox EP-Klar, inden du maler med SL-300. På denne måde får du det bedste udgangspunkt for den efterfølgende behandling. Benyt ca. 200 g Vespox EP-Klar til at prime og giv derefter ca. 300 g SL-300 pr. m2 af to omgange. Pga. tørretiden bør du fordele de tre skridt over tre dage.
2. Inden du maler med Vespox SL-300 er det vigtigt, at epoxyen røres grundigt igennem i minimum 2-3 minutter. På denne måde er du sikker på, at eventuelt bundfald i spandene røres op, og massen er ensartet, inden du maler.
3. Da epoxyen hærder hurtigt, skal du sørge for kun at blande den mængde, du kan nå at bruge inden for 20 min.
4. Skal sættet deles, er det vigtigt at huske at veje komponenterne af. Se det tekniske datablad for mere info.
Produktfordele
- Æstetisk flot gulv med en god holdbarhed
- Epoxy uden skadelige opløsningsmidler
- Perfekt til en moderne stil med industrielle undertoner
Vær opmærksom på, at dette produkt er faremærket:
Fare
H315 Forårsager hudirritation.
H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion.
H319 Forårsager alvorlig øjenirritation.
H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.